22 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Store økonomiske udfordringer for Rød blok

Store økonomiske udfordringer for Rød blok

Onsdag, 28. september, 2011, 11:43:31

Det er ikke kapital, der mangler i samfundet. Problemet er, at den overskydende kapital er på private hænder, som de seneste 10 år ikke har investeret langsigtet i tilstrækkeligt omfang.

Økonomikommentar

af Carl-Aage Jensen

Valget er overstået, men i skrivende stund har vi endnu ikke fået en ny regering. Økonomer er dog allerede begyndt at gøre status over 10 år med den borgerlige regerings økonomiske politik. Det efterlader ikke billedet af en økonomisk ansvarlig politik, som VK ellers forsøgte at fremmane under valgkampen. 

Professor ved Handelshøjskolen CBC, Finn Østrup, skriver således i Berlingske Søndag:

»Konklusionen fra de sidste 10 års økonomiske politik er, at der har været ført en overvejende kortsigtet økonomisk politik, som har frembragt et forbrugsboom«.

»Det er spørgsmålet, om regeringen ikke i højere grad burde have satset på vækst, der var drevet frem af investeringer, hvilket kunne have forbedret grundlaget for fremtidige generationer.«

VK regeringen har gennem 10 år forsøgt at fremme væksten gennem øget privat forbrug, blandt andet ved på den ene side at gøre det billigere at låne penge samt på den anden side sikre at bankerne var parat til at låne ud.

Derfor stillede VK gennem Nationalbanken lånegarantier til rådighed for bankerne. For at gøre det billigere at låne indførte VK først rentetilpasningslån, så kom de afdragsfrie lån, og endelig blev beskatningen af fast ejendom fastfrossen. Alt sammen tiltag, der har været med til at gøre det billigere at bo i egen bolig. De har dermed været med til at fremme de stigende huspriser og efterfølgende belåning af friværdi.

Ophobning af kapital

Da krisen slår igennem, begynder huspriserne at falde, og folk begynder at afvikle deres lån og holder igen med forbruget.

Alene i 2010 postede den private sektor – husholdninger og det private erhvervsliv – samlet set 150 milliarder kroner ind i finanssektoren. Det er et udtryk for, at den private sektor optager færre nye lån end den afdrager. De 150 milliarder kroner svarede til 8,8 procent af landets samlede produktion i 2010, oplyser Finansministeriet. Ministeriet forventer en tilsvarende udvikling i den kommende år.

Det forøger mængden af kapital i den finansielle sektor, som i forvejen er stor, og som mangler profitable projekter at investere i. Mangel på profitable projekter giver sig blandt andet udtryk i den rekord lave rente på de et-årige flekslån til boligmarkedet. Renten er nu nede under 1,3 procent om året. Forrentningen er så lav, at den ikke kan følge inflationen, som ifølge Finansministeriet ligger på 3,0 procent om året.

Hvor stor er den samlede danske finanssektor? Ifølge Danmarks Statistik rådede den samlede finanssektor i 2008 over en kapital på 10.700 milliarder kroner. Heraf har livsforsikringer og pensionskasser, der er opsparet med skattefradrag, så skatten først betales ved udbetaling, samlede værdier for over 2100 milliarder kroner.

Til sammenligning var der bundet 3400 milliarder kroner i det private erhvervsliv (undtagen landbrug og fiskeri).

Rød bloks forslag

Under valgkampen har S, SF og Enhedslisten alle slået til lyd for at øge samfundets langsigtede investeringer som grundlag for den fremtidige vækst helt i overensstemmelse med Finn Østrups konklusioner. Det er ikke kapital, der mangler i samfundet. Problemet er, at den overskydende kapital er på private hænder, som de seneste 10 år ikke har investeret langsigtet i tilstrækkeligt omfang.

Med et forventet underskud på 85 milliarder kroner på næste års finanslov er udfordringen at få gang i de nødvendige langsigtede investeringer uden, at staten bliver voldsomt gældsat, som de fleste vestlige lande er.

S og SF har foreslået, at pensionskasserne indgår i et samarbejde med staten om at investere i en nødvendig modernisering af infrastrukturen. Hvordan, modellen præcist vil blive udformet, er endnu ikke afklaret, men pensionskasserne vil sandsynligvis stille krav om en forrentning, der ligger over den lange rente på boligmarkedet.

Enhedslistens forslag er mere radikalt, men reelt mere i overensstemmelse med de økonomiske udfordringer, samfundet står overfor. Listen foreslår, at staten inddriver en del af den udskudte skat, der ligger i pensionsordningerne, og opbygger en statslig investeringsfond i stedet. Pengene skal investeres i forbedringer af den fremtidige produktion, så den både bliver mere effektiv men også mere bæredygtig.

Carl-Aage Jensen er marxist og civiløkonom. Læs hans økonomiske kommentar i Arbejderen den sidste onsdag i hver måned.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. sep. 2011 - 11:43   30. aug. 2012 - 19:18

Idekamp