Vores statsmagt har altid haft tendens til at behandle mennesker dårligt. Men der er ingen tvivl om, at det er blevet værre fra den dag den siddende regering kom til.

Mennesker har igennem det menneskelige samfunds forhistorie arbejdet med og mod hinanden. Begge momenter har skubbet til det ene og det andet. Har fremmet innovation og urbane civilisationer på den ene side og smadret selvsamme på den anden side.

Mennesket er et dyr, der avler både det skønne og det grumme. Men især det grumme er sjældent nødvendigt, selv om netop dén situation, fornedrelsen, livet på kanten og desperation kan føre til gennembrydende tanker og handlinger.

M i DK

Det er ikke, fordi det begyndte i 2001, den dag Fogh-regeringen kom til. Nej. Vores statsmagt har altid haft denne tendens til at behandle mennesker dårligt. Men der er ingen tvivl om, at det er blevet værre fra den dag – 27. november – da den stadigt siddende regering kom til.

Den dårlige behandling af mennesker tog til. Men tog den ikke bare over, hvor Schlüter-regeringen slap, da Tamilsagen udsatte ministertaburetterne for en dominoeffekt, der fik hele rækken og dermed regeringen til at vælte? Tamilske flygtninge fra Sri Lanka fik ikke de rettigheder til familiesammenføring, som de havde krav på.

Dette har gentaget sig på en måde, der ikke levner megen plads til tvivl om, at der ligger en menneskeopfattelse bag. Birthe Rønn Hornbech, der er ved at være forladt af alle, svømmer rundt i sit ministeriums bunker af afslag på de facto rettigheder til statsborgerskab. Om hun bliver ofret eller ej er ikke afgørende.

Det hun har været ansvarlig for er regeringens politik, som er støttet af Dansk Folkeparti og opmuntret af Socialdemokraternes tro på det nyttige i at give den som hård hund. Sådan behandler vi mennesker, der kommer her.

M på distancen

Et af særtrækkene ved Fogh-regeringen, som føres mindre stilfuldt videre, var at menneskesynet blev rullet ud i verden, som fik vores særlige danske humanisme at smage.

En humanisme, der ifølge vores officielle selvforståelse, har rod i vores kristne kulturarv blandet op med det bedste fra den nordiske mytologi samt Grundtvig og nogle af menneskerettighederne. Vi er de særligt gode mennesker i en verden, der er bagud, som ikke har forstået, at vores model er lige så universel som formlen på vand – H2O.

Dem, der ikke kunne se dette, blev tegnet for at sætte sindene i kog – menneske mod menneske. Og for at vise os for verden som et insisterende folk, sender vi stadig unge ud i den ørkesløses afghanske ørken af en slagmark. Af og til vælter skudte mennesker omkuld. De når næppe at tænke den tanke, at de gør det for de vandklare idealers skyld.

Os M i DK

Det ville være forkert at tro, at de gør det for vore egne menneskers skyld. Man kunne få den tanke, for det er jo vores kultur mod deres, vores ønsker om selektering af de højtuddannede fra den almindeliges hob, vores soldater mod deres …..

Og så viser det sig jo, at vi ikke behandler os alle lige godt. Hvis du ikke har penge, bliver du behandlet som en mulig svindler, mens andelen af multinationale selskaber, der betaler skat er faldet fra 60 til 25 procent på 15 år.

Tilliden til os mennesker er også drastisk faldende. Alle gode mennesker, der er ansat i det offentlige fællesskab bliver pacificeret gennem rigid styring med mål og forskrifter. Fængslerne er fyldt til bristepunktet. Og i det hele taget har regeringen kørt en kortsigtet strategi, der kun er til gavn for nogle få.

Mennesker er gennem samfundet delt i klasser, der behandles forskelligt – det er selve det bærende princip – og som har helt forskellige behov på både kort og lang sigt.

Det var derfor, at Marx så smukt beskrev overgangen fra det borgerlige samfund som udgangen på det menneskelige samfunds forhistorie.