Der er brug for stramme reguleringer af kapitalens strøm over landegrænserne. Der er brug for en statsbank, som holder sig fri af hele det spekulative marked.

Bjørn Gemzøe

Den ^røde tråd _{af Jørgen Petersen, Kommunistisk Parti}

Med Amagerbankens krak er der nu ti danske banker, der er forsvundet, siden finanskrisens startede. Og det stopper ikke her. Udsigten til store fortjenester ved spekulation og udlån til et oppumpet boligmarked har fået dominobrikkerne til at falde en for en.

Sandheden, om hvad der er foregået, serveres drypvist. Også i Amagerbanken har direktionen bevilget sig selv svimlende lønninger. Alene den tidligere administrerende direktør Jørgen Brædstrup fik i 2010 udbetalt 20 millioner kroner, på trods af at banken reelt set var på fallittens rand. Som tak for at han havde formøblet aktiekapitalen og tabt milliarder på spekulative boliglån, fik han et gyldent håndtryk på 12 millioner kroner.

I sidste ende er der tale om et åbenlyst tyveri fra både kunder, aktionærer og statskassen. Hvis en sulten hjemløs stjæler et brød i en bagerforretning, er det strafbart. Bankdirektører, der fylder deres egne lommer, dømmes imidlertid efter en anden målestok. Under kapitalismen er det ikke alt tyveri, der er strafbart.

Overhørte advarsler

Økonomi og erhvervsminister Brian Mikkelsen har taget plads ved håndvasken. Her står ministeren sammen med alle de mange andre, der enten kendte til eller burde have kendt sandheden om Amagerbankens nedtur. Ifølge formanden for Finansiel Stabilitet overhørte ministeren i et år, en række advarsler om at Finanstilsynets solvensberegninger om Amagerbanken var forkerte.

På trods af advarslerne gav ministeren ordrer til at der blev stillet en statsgaranti til Amagerbanken. På baggrund af denne garanti lykkedes det Amagerbanken at beholde sine kunder og udvide sin aktiekapital. 

Nu er også disse penge væk. Som et lyn fra en klar himmel har bestyrelsen for Amagerbanken nedskrevet tre milliarder kroner på bankens mange spekulative boliglån. Da boligpriserne i Danmark længe har ligget ret stabilt, understreger det blot, at bankens længe har været insolvent og kun har kunnet fortsætte, fordi bestyrelse har skjult sandheden om de mange spekulative lån.

70.000 aktionærere, heraf mange lokale småsparere, lokale foreninger og Tårnby Kommune er med til at betale en regning, fordi de ikke blev advaret i tide af de ansvarlige. De har en ansvar for at tusinder af almindelige mennesker har indskudt deres penge i et fallitbo.

Danske Bank

Når der er tale om banker, har den borgerlige regering en særpræget logik. Deres overskud tilhører aktionærerne og skal beskattes lavest muligt. Men når en bank krakker, træder staten til og dækker rundhåndet de svimlende tab. Tabene ventes for Amagerbankens vedkommende at blive et tocifret milliardbeløb – tæt på udgifterne til et års efterløn.

Sådan er kapitalismens indre logik.

Finanskrisen er langt fra slut. Kapitalismens dybe krise er langt fra slut. Udsigten er, at hele den vestlige verden i en årrække vil være præget af stagnation. I udenlandske medier har Amagerbankens krak fået stor omtale.

Mest interessant er en undersøgelse fra tænketanken Bruegel. På baggrund af tal fra den Europæiske Centralbank har tænketanken lavet en liste over de 18 mest risikofyldte banker i EU. På listen står både Nordea og Danske Bank.

Danske Bank er, i kraft af sin størrelse og store engagement i en række andre lande, en gigant i særklasse. Da finanskrisen brød ud, kom banken i alvorlige vanskeligheder. Den reddede sig igennem krisen blandt andet på grund af bankpakkerne. Danske Banks økonomiske aktiviteter er flere gange større end det samlede danske bruttonationalprodukt.

Hvis banken krakker, kan tabene blive så store, at det kan få hele det finansielle system til at bryde sammen. Derfor lavede et stort flertal i Folketinget bankpakkerne. Uanset hvad det måtte koste skatteyderne, vil man ikke tillade, at en bank som Danske Bank krakker.

En statsbank

Der er blevet rejst to forskellige krav i forhold til Danske Bank. Nogle kræver, at banken forpligtes til at styrke sine reserver med et par procent af bankens formue! Andre har rejst forslaget om at tvangsopdele banken i flere selvstændige selskaber for at fordele risikoen.

I årtier er udviklingen gået i retning af stigende deregulering og stadigt større banker. Tydeligvis vil man ikke drage læren af de sidste års begivenheder. Det er i selve systemets fundament, at problemerne opstår. Bankerne spekulerer for at tjene penge. Jagten efter profit er kapitalismens grundlov. Hvis bare udsigten til profit er stor nok, er der ingen grænser for den risiko, man er villig til at tage. 

Så længe kapitalismen fortsat eksisterer, er det en kamp om hvem der skal betale regningen for de uundgåelige kriser. Danske Bank arbejder for aktionærernes interesser, ikke for Danmarks. Et krak i Danske Bank vil rive tæppet væk under den danske økonomi.

Der er brug for helt anderledes radikale løsninger. Der er brug for stramme reguleringer af kapitalens strøm over landegrænserne. Der er brug for en statsbank, som holder sig fri af hele det spekulative marked. Statskassen skal ikke bruges som et sikkerhedsnet under bankernes matadorspil.