Pensions- og efterlønstid bliver med et lavet om til merarbejdstid. Derfor bør reformen snarere kaldes udbytningsreformen.

I Australien har de bygget en ny færge og på Christiansborg har de smedet en grum plan.

Det er den nye Bornholmer-færge – en såkaldt superfærge. I onsdags blev møntlægningsceremonien holdt. En 2-skilling fra 1660 og en ny australsk 2-dollar blev limet ind under masten. Gamle mønter bringer held. I går blev færgen Leonora Christine søsat. En færge der kan medbringe 1400 passagerer til og fra Bornholm.

Landsforræddere

Men så var festen også slut. Barriere-Danmark vågnede op til dette spørgsmål til Folketingets Trafikudvalg: »Hvad er ministerens holdning til, at Bornholmstrafikkens nye hurtigfærge, som skal indsættes på ruten Rønne-Ystad, får navnet Leonora Christina, og synes ministeren generelt, at det er en god idé, at danske færger opkaldes efter landsforrædere?«.

Det er godt nok længe siden og hun fik sin straf som blev afsonet fra 1663 – 1685. Længst i Blåtårn og for en tid i Hammershus. Man kan sige, at det nok var inden, at Danmark blev et retssamfund. Og den gamle historie er speget. Så når det i debatten lyder: »Det ville svare til at opkalde en DSB-færge efter von Schalburg«, så kan man egentlig godt blive lidt rystet.

For vi ved, hvad der vil komme. Mere af samme skuffe fra Dansk Folkeparti og flere folketingsmedlemmer, der står på bølgen.Landsforræddere, lyder det oftere og oftere. Man må ikke være kritisk over for »det danske« og »Danmark« og »den danske patriotisme«.

De vil gøre os til et lille lukket tilbagetrækningsland.

Merarbejde

Religion og borgerlig økonomi er ikke af det gode.

Nu er vi jo et protestantisk statskirkesamfund. Og en af kernerne i protestantismen er forsagelsen af nydelsen, livsglæden, det farverige og udfoldelsen af den materielle verdens fantastiske muligheder. Det, det kommer an på, er den indre værdi. Derfor er den gennemgående farve i byer, der er skabt i den protestantiske zone, gråt i gråt.

Det er altså arbejdet, det kommer an på. Helst skal vi stå op med solen og hønsene for at yde dagens pligtpålagte dont. Så længe du lever, omtrent.

Tilbagetrækningsreformen kom tirsdag. Regeringens ventede udspil til afskaffelse af efterløn og forhøjelse af pensionsalderen var lige præcist så slemt som forventet. Måske lidt værre tilmed. 

Der føjes år til arbejdslivet. Og borgerne gøres almisseparate ved at optjene »point«. Ti klip på helbredet, så er der mulighed for i løbet af et halvt år at få en førtidspension – eller endnu mere absurd, en seniorførtidspension.

Reelt er der tale om en øgning af det merarbejde, som lønarbejderne udfører. Det er ikke arbejdsdagen, der bliver forøget – som S og SF til gengæld vil – men arbejdslivet. Pensions- og efterlønstid bliver med et lavet om til merarbejdstid. Derfor bør reformen snarere kaldes udbytningsreformen.

Derfor handler det ikke kun om en udskudt tilbagetrækning, men også om en tilbagerulning af de tilkæmpede lønninger. Der er »tilpasning« til den almene krise og til ændringerne i den globale økonomis struktur. Hvem skal betale for tilbagerulningen? Et dumt spørgsmål.

Vil det ikke være på plads her at tale om et forræderi mod den jævne befolkning?