»…de arbejdspladser, der er flyttet ud, vender ikke tilbage…«

^{Skærveknuseren}

af Kjeld Stenum

Til juleafslutningen for få uger siden i den afdeling af firmaet, hvor jeg er ansat, var vi rundt regnet halvt så mange, som vi havde været for et år siden.

Det skyldes, at resten var blevet fyret. Det kan godt være, at vi er særlig hårdt ramt. Men branchen i det hele taget er hårdt hjemsøgt. Det er vist noget i retning af hver tredje bygningsarbejder i Københavnsområdet, der er hjemsendt i disse dage.

   Jeg beskrev for nogle uger siden, at det var min oplevelse af fyringsstrategien i firmaet, at man ret systematisk var gået efter folk over tres. Til juleafslutningen kunne jeg også se, at der kun var ganske få over tres tilbage. Nylig hørte vi i medierne, at der sker det samme i postvæsnet: De, som er over tres, lokkes, presses og sparkes til at trække sig. Jeg kunne godt tænke mig at se en undersøgelse over det for hele arbejdsmarkedet. For jeg tror, det gælder generelt, i hvert fald for ufaglærte og håndværkere.

  Her i sin nytårstale startede vores statsminister så sin store debat. Efterlønsdebatten. Han tjener tilsyneladende endda stemmer på at have nosser til det. Det bliver ikke min stemme. Jeg kunne have lyst til at spille dum og sige, at jeg ikke forstår, hvordan de her ting hænger sammen.

   Hvordan kan man tjene så mange milliarder, som man siger, på at sparke de kommende gamle ud og byde sig til på arbejdsmarkedet? For der er jo ikke plads til dem på arbejdsmarkedet. Eller, lad os sige, at der bliver lavet plads til dem, f.eks. i kraft af et kvote-system eller sådan noget. Så er der jo nogle andre, som må ud.

   Altså, der må nogen ud, hvis nogen skal ind. For udbuddet af arbejdspladser stiger ikke, bare fordi udbuddet af arbejdskraft stiger, alt andet lige. Udbuddet af arbejdspladser stiger, hvis der bliver investeret i oprettelse af arbejdspladser, og ellers ikke. Og kommer arbejdspladserne, skal hænderne sgu nok være der, efterløn eller ej. Men der bliver ikke investeret i oprettelsen af arbejdspladser, bare fordi nogle gamle opslidte røvhuller humper ud og byder sig til. Hvorfor i alverden skulle kapitalisterne dog gøre det? Jeg ville ikke gøre det, hvis jeg var kapitalist.

   Og de, der skal ud, skal jo have penge på anden måde. De skal da i hvert fald leve. Det kan så hedde dagpenge for dem, der har været fornuftige nok til at være i a-kasse. Det er der en del, der ikke er nu om dage. Så de må jo have kontanthjælp. Alt i alt, mon ikke de fleste af de offentlige midler, som ikke længere skal ud som tilskud til den efterløn, vi har betalt broderparten af selv, de nok skal få ben at gå på alligevel? Måske endda mere til.

   Så alle de disponible milliarder, som de siger, statskassen får ved efterlønnens afskaffelse, de forsvinder op i den blå luft, hvis ikke man sørger for, der bliver investeret i arbejdspladser. Og det der med, at demografien siger, at om ganske få år vil der være alt for få hænder til at forsørge alle de gamle, samfundet kommer til at huse, hvis ikke vi sørger for, at folk bliver længere på arbejdsmarkedet: Jo, det kan godt være, at demografien siger det. Men det hjælper altså stadigvæk kun at få flere hænder, hvis der er flere jobs, som de hænder kan få at rive i. Og hvem siger, der er det?

   Vi er dårligt kommet i gang med at rejse os efter krisen her. Og nylige tal fra Amerika viser, at det går særdeles trægt med at rejse sig derovre også, de plejer jo at være lidt foran os i den slags. Men de arbejdspladser, der er flyttet ud, vender ikke tilbage. Så ingen aner en skid om, hvorvidt det arbejde vil være der om de få år, hvor demografiens kurver ikke mere hænger sammen.

   Nu er det så, jeg ser Lene Espersen stå i baggrunden og trippe af iver for at komme til. Og du skal nok komme til, Lene. Hvad er det så, du vil sige? At du lige præcis ved, hvordan vi skal få investeret i flere arbejdspladser, vi skal bare sørge for skattelettelser til de højeste indkomster, for det er kapitalisterne, og hvis de bare får flere penge mellem hænderne, så skal de nok oprette nogle flere arbejdspladser?

   Tror du det, Lene? Hvor mange arbejdspladser kom der helt nøjagtigt ud af de skattelettelser, I allerede har givet dem? Jeg kunne ikke se flere arbejdspladser, da jeg var til firmaets julefrokost, i hvert fald. Og vores direktør fortalte endda, at vi havde forrentet investeringerne godt. Rekord for branchen, indenfor firmaet, og i forhold til de andre entreprenørfirmaer også. Men vi var altså kun halvt så mange folk. For han sender overskuddet til moderkoncernen i Sverige, og den flytter investeringerne derhen, hvor de tjener endnu mere. Han vil ikke satse på udenlandsk arbejdskraft, siger han, og al ære for det! Men samtidig siger han, at vi skal konkurrere med de firmaer, som vil, så vi skal gå ned i løn. Ellers ryger investeringerne andre steder hen.

   Sådan tænker kapitalister, Lene. Og det ved du godt. De flytter investeringerne derhen, hvor de tjener mest. Og det er altså ikke i Danmark, skattelettelser eller ej. Det er ikke engang i oprettelsen af arbejdspladser nogen som helst steder, oftest er det bedre at spekulere. Lav indgreb imod den slags i stedet for, det vil måske hjælpe.

   Jeg tror, det var din folketingskollega Anders Samuelsen, der var ærlig nok til at sige direkte, hvad al den efterlønspolemik egentlig handler om: Nemlig ikke om, at staten skal spare penge eller om oprettelse af flere arbejdspladser. Men om, at vi alle skal ned i løn. Jo større udbud af arbejdskraft, des mere presses lønningerne. Altså: Vi skal ned i løn, mens de rige skal have skattelettelser!

   Ærlig nok eller dum nok? For hvis det er på den slags ærlig snak, debatten skal køre, mon der så er så mange stemmer i den efterlønsafskaffelse?