I stedet for at løse ét samfundsproblem – nemlig presset på de offentlige udgifter – vil en afskaffelse af efterlønnen snarere øge et andet samfundsproblem, arbejdsløsheden.

^Sådan sagt

Tilhængerne af at afskaffe efterlønnen argumenterer med, at de 60-årige skal blive længere på arbejdsmarkedet for at fylde et hul, der opstår når de store generationer født i årene efter Anden Verdenskrig går på pension.

Enhedslistens medlem af Folketinget, økonomen Frank Aaen, påpeger i Politiken, at det ræsonnement ikke holder.

»Arbejdsstyrken bliver godt nok mindre, men ikke mere end hvad der svarer til halvdelen af den aktuelle bruttoledighed«, skriver Aaen og peger på, at efter en årrække, så vokser arbejdsstyrken igen med nye og større årgange, der bliver klar til arbejdsmarkedet.

Hug- og stikfast

Denne vurdering er hug- og stikfast medmindre Danmark skulle opleve høj økonomisk vækst, og det er der kun få økonomer, der forventer.

Verdensbanken forventer lav økonomisk vækst i overskuelig fremtid.

Frank Aaen peger i den situation på, at vi ikke kan øge eksporten væsentligt, fordi de lande, vi eksporterer til, også er ramt af lav vækst.

Et øget nationalt forbrug vil heller ikke sætte gang i væksten, produktionen og beskæftigelsen:

»Den høje vækst, vi havde i omkring ti år frem til 2006, byggede i høj grad på en boligboble, som umuligt kan genopstå, da boligpriserne stadig er historisk høje. Og selv små rentestigninger fra det aktuelle rekordlave niveau vil føre til yderligere prisfald og tilhørende opbremsning i det private forbrug.«

»Og«, tilføjer Frank Aaen, »opbremsning i det offentlige forbrug sørger regeringen selv for. Kommunerne tvinges til at fyre i tort tal.«

Så i stedet for at løse ét samfundsproblem – nemlig presset på de offentlige udgifter – vil en afskaffelse af efterlønnen snarere øge et andet samfundsproblem, arbejdsløsheden. I politiken skriver Frank Aaen:

»En afskaffelse af efterlønnen vil derfor med stor sandsynlighed forøge arbejdsløsheden yderligere. Desuden er det næsten udelukkende ufaglærte og personer med kort uddannelse, der kommer flere af i arbejdsløshedskøen, og det er netop job til disse mennesker, som er forsvundet i titusindvis under den aktuelle krise.«

Aaen er ikke alene

Frank Aaen står slet ikke alene blandt økonomer og andre eksperter med sine synspunkter.

Økonomen Henrik Herløv Lund advarer faktisk om, at en afskaffelse af efterlønnen både kan ende med at øge arbejdsløsheden og belaste statens udgifter.

Han ræsonnement er, at de 60-årige, som mister efterlønnen i stort tal vil ende på dagpenge og førtidspension, og da dagpengesatsen og førtidspension er højere end efterlønssatsen, vil det koste staten flere penge:

»Kun hvis de ender på kontanthjælp, vil staten spare penge.

Omvendt kan en afskaffelse af efterlønnen resultere i en merudgift for statskassen på op mod 8,5 milliarder kroner«, har Henrik Herløv Lund sagt til Arbejderen.