Billedet er klart. Magten lukker sig om sig selv. På et tidspunkt, hvor alverden jagter Wikileaks med alle ulovlige midler, er det tankevækkende.

Hvad er det regeringsledere – i vores tilfælde statsministrene – vil huskes for? Hvad de har udrettet eller deres egen selvforståelse?

NATO’s generalsekretær og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen har ladet sit portræt hænge op på Christiansborg. Maleriet samler på en måde de værdier, der har kendetegnet den regering, vi har haft siden 2001.

Blodbøgen

Fogh – der til forveksling ligner den østrigske Jörg Haider – er på den ene side indhyllet i bøgeblade som et symbol på det danske.

I billedets højre side er der tørre klipper, der tydeligvis er Afghanistan. På himlen stråler NATO–stjernen. Gennem billedet flænser et stort militært bombefly luften. Portrættet er stilistisk i nært slægtskab med lederforherligende portrætter, som vi ser dem i Nordkorea.

Symbolerne næsten sprænger rammen. Og de vil sikkert komme til at ramme Fogh Rasmussen som en boomerang.

Hvad billedet stiller skarpt på er jo netop naiv nationalisme, global arrogance og trang til at bruge det mest primitive værktøj, statsledere råder over, krigen. En gang i fremtiden vil bøgen blive en blodbøg.

Forsimplingens metode har kendetegnet Fogh-Løkke-regeringerne. Hvis der er et problem, så skal markedet løse det.

Jo mere primitivt jo bedre

I ugens løb var det folkeskolens tur til at lide det primitives død. PISA-undersøgelsen blev til en 18. plads. Dagen efter kom regeringens forslag til en skolereform.

Det er forstemmende læsning. De primitive greb, som regeringen tyer til, udtrykkes i strammere karakterkrav, offentliggørelse af nationale tests, fjernelse af loftet over klassestørrelser, tidligere karakterer og finansiering af folkeskolereformen med penge fra SU–reformen.

Det er klart, at regeringen ikke forstår mennesker. Og børn er jo mennesker. At lære, blive dygtig, være nysgerrig, kunne begå sig, kunne ændre sig, kunne udvikle sig, kunne skabe sociale fællesskaber og at kunne forstå, hvordan samfund virker og kan udvikle sig, det er alt sammen hamrende vigtigt.

Men test, forsimpling af hvad der skal læres til dansk og matematik, pisk og så videre hjælper ingen mennesker. Venstre slog hovedet på sømmet i store avisannoncer, der blev bragt dagen efter at udspillet kom.

Her toner Løkke Rasmussen frem. »Klare mål for børnene og mere frihed til lærerne«. Hvordan kan en statsminister tillade sig at stille klare mål for børnene? Hvad er det for et samfund, der smuttede ud i annoncen her?

Når nu regeringen så gerne vil måle og veje alt, hvad så med dens egne folk? Hvilken klar målsætning havde Løkke Rasmussen stillet op for sin egen finansminister Claus Hjort Frederiksen?

I en international analyse, der blev offentliggjort i mandags, blev han placeret på en 15. plads blandt de 19 finansministre. Kun finansministrene i Portugal, Irland og Spanien og Ungarn formåede at fortrænge ham fra at blive bundprop.

For tykt

Magten beskytter sig selv. Regeringen har netop også barslet med en ændring af offentlighedsloven. Nu skal der lukkes indsigt i ministerbetjening. Begrebet er så rummeligt, at det meste kan fejes ind under den kategori.

Det er også slut med aktindsigt i det offentliges kalendere (andejagt, Mallorcature m.v.) Ingen indsigt i dokumenter mellem ministerier i forhold til lovforberedende arbejde.

Billedet er klart. Magten lukker sig om sig selv. På et tidspunkt, hvor alverden jagter Wikileaks med alle ulovlige midler, er det tankevækkende.

Det ser ikke godt ud. Statsministeren overtager børnenes målsætninger og lukker magtens centrum af for indsigt i apparatet. Lederen lader sig forevige som en bøgeskovskriger, hvor de primitive sandheder bliver tvangstanker af en sådan beskaffenhed, at de øjensynligt skal påføres alle.