Om en uge samles NATO’s regeringsledere til topmøde. Her skal NATO vedtage et nyt strategisk koncept, og som noget nyt vil militæralliancen kaste sig ud i internetkrig.
Internetkrig bliver et nyt redskab i værktøjskassen for verdens eneste militæralliance NATO, der i næste uge holder topmøde i den portugisiske hovedstad Lisabon.
Det lover NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, der nu har stået i spidsen for militæralliancen i et år.
– Cyberangreb vil blive en større og større trussel mod medlemslandene og mod militæralliancen som sådan, siger Anders Fogh Rasmussen til Politiken.
– Vores militære kapacitet kan blive alvorligt skadet, hvis nogen får held til at bryde ind i vores kommunikationssystemer. Og man er også via cyberangreb i stand til at lægge hele samfund helt ned ved at lamme den offentlige administration, hele bankvæsnet og så videre, siger
Det militære isenkram er i dag så højteknologisk, at det er ekstremt sårbart, hvis nogle skulle finde på at hacke sig ind i NATO-landenes militære netværk. Ubemandende droner kan blive sat ud af kraft, hvis netværekt lammes. Det højtbesungne missilskjold er intet værd, hvis netværket går ned, hvis missilskjoldet overhovedet virker. Begge dele er nødvendig, hvis NATO skal føre langdistancekrig, som den i Afghanistan.
– Uden at et eneste skud er affyret, er man i stand til at forvolde betydelig skade, fastslår generalsekretæren.
Internetkrig er selvfølgelig ikke så åbentlys blodig, som de krige NATO har ført i den virkelige verden. Men det får konsekvenser for os alle. Det vil nemlig medføre endnu mere overvågning af almindelige menneskers trafik på internettet og dermed også mindre retssikkerhed for den enkelte.
Det betyder heller ikke, at NATO bliver mere fredelig i sit såkaldt forsvar af dig og mig. Tværtimod lægger Anders Fogh Rasmussen op til flere krige langt udenfor NATO’s territorium. Og krigsretorikken er ikke blevet rusten hos den danske generalsekretær.
– Når det gælder om at forsvare os, så udelukker jeg ikke nogen muligheder. Det ville være dumt…
– Det aktive forsvar består i, at man aldrig udelukker, at man for at forsvare sig selv kan foretage en offensiv handling. Det gjorde vi faktisk i Afghanistan, mener Fogh.
Så han forudser nye krige i lande, der kan ligge endnu længere væk.
– Vi har ingen ambitioner om, at NATO skal være verdens politibetjent. Men vi skal indse, at det, der er NATO’s kerneopgave – nemlig at forsvare vore befolkninger og vore lande – det kræver, at man nogle gange er nødt til at gå ud over sine egne grænser for at forsvare grænsen, lyder det fra Fogh.
Hvilket land bliver det næste efter Afghanistan?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278