Kan man virkelig ikke forestille sig et samfund uden spekulanter? Hvad med at spekulere i udvikling af noget mere samfund? Hvor svært kan det være?

Det er det eneste, der dur. Bedre kan det ikke blive. Det er, hvad vi hører dag efter måned efter år om vores markedsdemokrati.

Nazisme og kommunisme var ét fedt. Alt er prøvet. Og har man lyst til at prøve igen, kan man få ørene i maskinen som et totalitært tænkende menneske.

Det eneste ene. Det vidunderlige markedsdemokrati. Det næsten perfekte – eller så perfekt – som noget kan blive. Har vi nogen bedre eksportvare end netop dét?

Hvordan virker det så i hverdagen? Udvikler dét sig til det værre eller bedre?

Globalisering har vi hørt meget om. Begrebet satte et grundvilkår for den neoliberale bølges færden hen over kloden. Det var med til at etablere en næsten neutral universel forret for markedet, som verdens grund-DNA.

Men først og fremmest har globaliseringen været en slagmark for udnyttelse af forskelligheder mellem egne, lande og regioner. Uligheden var globaliseringens råstof og produkt.

MAD

Der er næppe tvivl om, at klimakrisen har ført til oversvømmelser, tørke og andre tilstande, der har ramt produktionen af fødevarer hårdt.

Der er knaphed. Priserne er på vej op. Folk sulter. Og så er verdens bedste system – markedsdemokratiet – ikke engang begyndt.

I umindelige tider har spekulanterne spekuleret mod hinanden på børserne. Nu har de fundet nogle nye ofre – mennesker. Vi skal have mad – fattige og rige – for at kunne fungerer. De basale fødevarer er ris, majs og hvede til brød, grød og andet. Priserne svinger med høsten.

Mad er i stigende grad blevet et spekulationsobjekt. Længe har de basale fødevarer været underlagt monopoler, der har styret priserne, men et nyt fænomen forstærker prissvingningerne. Eller retter udnytter dem og forstærker til spekulation.

Det foregår gennem handel med futures. Det går groft sagt ud på, at en spekulant køber retten til at sælge værdipapirer med afsæt i fødevarer eller fødevarerne direkte til en pris, der er aftalt. Som alt andet børsvæsen er det baseret på spekulation i en forventning om en fremtidig værdi.

Og jo flere der spekulerer, jo mere bliver prisen afhængig af spekulationen frem for af fødevarernes produktionspris. Det er på en måde det samme, der sker med fast ejendom. Herhjemme handler Saxo Bank og Jyske Bank tilsammen for 50 milliarder kroner årligt. Så det er en stor forretning.

Konsekvensen er forstærkede udsving i fødevarepriser. Og i en situation med knaphed er det i opadgående retning. Det er rigtig meget, vi taler om. Mere end rigeligt til at hundreder af millioner flere næppe kan brødføde sig selv.

Systemet er blevet skarpt kritiseret af FN. Organisationens fødevarerådgiver Oliver De Schutter siger:

»Bankernes handel med afgrøder er et mareridt for millioner af mennesker i udviklingslandene, der sulter på grund af de ekstreme prisstigninger på afgrøder, der følger med handelen.«

Sorgløst

Rådgivningsanalytiker i Saxo Bank, Ole Sloth Hansen, har til Politiken udtalt:

»Fjerner man spekulanterne helt, fjerner man også en stor og vigtig del af likviditeten i markedet, og det ramme alle lige fra producenterne til de mennesker, der køber fødevarer.«

Det er jo kernen. Kan man virkelig ikke forestille sig et samfund uden spekulanter?

Hvad med at spekulere i udvikling af noget mere samfund? Sundere og bedre mad – til alle! Hvor svært kan det være? Blot noget andet end markedsdemokrati for spekulanter...