Der findes ingen vej uden om snakken om kød.

får, gris & co2

Grete Folman

Af Hans Henrik Samuelsen

Grænsen for hvor meget mad, mennesket globalt set kan producere, har flyttet sig i takt med udviklingen. Kraftige landbrugsmaskiner, højtydende sorter og opbevaringsmetoder er kommet til, og med tiden er det lykkedes at fremstille mere og mere.

Jorden er et lukket system omgivet af et vakuum. I over 200 år har man været opmærksom på, at menneskets fødevarebehov en dag vil overstige Jordens ydeevne. Meget tyder på, at vi med det nuværende produktionsmønster har passeret denne dato.

FN’s klimapanel påpeger, at nogle landbrugsområder i fremtiden vil blive mere frugtbare, imens andre vil gå markant tilbage. Alt i alt tyder det på, at verdens fødevareproduktion vil falde, når klimaforandringerne for alvor slår igennem. I 2050 vil der være tre milliarder flere at brødføde end de seks milliarder, verdens befolkning tæller i dag. Hvis det globale fødevaremarked følger den almindelig opfattelse om udbud og efterspørgsel, er der ingen tvivl om, at priserne på mad vil stige markant. Det vil først og fremmest gå ud over de befolkningsgrupper, som bruger langt det meste af deres indkomst på mad.

Hvis man kigger på prisudviklingen for ris og hvede, er der allerede sket en gevaldig prisstigning. Samtidig med, at vi globalt set aldrig har produceret mere mad, er Verdens fødevarelagre faldet med 53 millioner tons. Altså har vi brugt mere, end vi har produceret, hvilket til dels kan forklare prisudviklingen.

At vi som et led i en ny udvikling har brugt 100 millioner tons korn på at producere biobrændstof forklarer en del, men et andet tal spøger også. Moderne mennesker vil have kød, og derfor blev 760 millioner tons korn sidste år brugt til at fodre husdyr.

Stadig flere og får mulighed for at købe kød og i større og større mængder. I forhold til grønsager kræver kød langt større dyrkningsarealer. Kød i især vesten er ikke længere en delikatesse, men en normalitet, der i de nuværende mængder ikke reflekterer et essentielt behov. I stedet er der tale om et unødigt overforbrug, der går ud over miljøet. Cirka 20 procent af verdens drivhusgasser kommer fra får, grise og køer. I effekt er det mere end biler, tog og fly tilsammen.

Tag for eksempel en malkeko. Den udleder drivhusgasser (CH4, N2O), der svare til otte tons CO2 om året. I Danmark har vi 1,6 millioner kvæg. Oven i dette tal kommer den 290 gange mere potente N2O (lattergas), der frigøres, når dyrefoder gødes på marken; for ikke at nævne energimængderne der bruges til fremstilling af kunstgødning.

Nej, der findes ingen vej uden om snakken om kød. Den rammer vores hverdag flere gange om dagen i sådan en grad, at det næsten bliver personligt; men det er en nødvendig snak, vi alle bliver nødt til at tage.