Nogen må vække os fra den dybe søvn, for hverdagen kan ikke fortsætte som hidtil.

AR10-078

Tegning: Grete Folman

af Hans Henrik Samuelsen

I modsætning til den almene opfattelse ligger koma-patienter ikke altid stille. De kan bevæge sig, tale og udføre andre kropslige funktioner, der får dem til at virke vågne. Men det er de ikke!

Selv om kroppens funktioner er intakte, er det praktisk taget umuligt at kommunikere med komapatienter. Det skyldes en manglende bevidsthed. Ved længere komaperioder skal man regne med betydelige fysiske skader.

Videnskaben har fremlagt de mål vi skal følge. Vejen kunne ikke være mere tydelig. Vi har endda moderne teknologier til at hjælpe os. Det handler om at være nutidig og tage det der ligger os lige for – nemlig vind, biomasse, biogas, bølger og sol.

Alligevel sidder vi fast i fortiden. Gang på gang vælger vi at grave urtidens energireserver frem, som om vi bevidst insisterer på at genskabe en fjern klimatisk fortid. Vi venter og de fysiske skader tager til.

Vi taler åbent om konsekvenserne og ved at scenariet er ganske afskrækkende. Vi kan ikke fortsætte en hverdag, der er baseret på fossiler. Alligevel ser vi inaktivt på.

Jo mere CO2 man udleder, jo mere lever man i fortiden. Placeret blandt verdens største udledere, leder vi forgæves efter opskriften på det skub, der vil få os til at blive mere nutidige. Nogen må vække os fra den dybe søvn, for hverdagen kan ikke fortsætte som hidtil.

10 – Vi vækkes langsomt for at finde vej ud af undergrundens fossile spind. Det første skridt er heldigvis det letteste. Sluk, spar, sweater og cyklen.

9, 8, 7 – Med fortidens huler lige bag os er der nu tale om sofistikerede justeringer i hverdagen. Tænk, tale, tid og teknik. 

6, 5, 4 – Overfloden investeres og villigheden kommer virkelig på prøve. Alle skal med. Flertal, folketing og fabrik lytter til fagmand. 

3, 2, 1 – Vejen er ganske klar, det sidste kulfyrede kræftværk lukkes og den vedvarende energi vender tilbage. Vi vågner, vurdere, værdsætter og vinder. 

Det længste registrerede koma er 37 år. Det er nu 16 år siden verden som helhed blev bedt om at tage drivhuseffekten alvorligt. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil vil mængden af CO2 i atmosfæren forårsage et ekstremt tab af menneskeliv. 

Amerikanske læger har delvist vækket en komapatient ved hjælp af en elektrisk stimulation dybt i hjernen. Der findes også forsøg med sovepiller. Hvad mon der skal til at vække Vesten fra den nuværende tilstand?