13 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Landmænd bryder loven

Landmænd bryder loven

Fredag, 17. august, 2012, 12:47:07

Diverse pesticider driver med vinden hid og did. Diger, kirkestier, markveje, skel og så videre bliver flere gange årligt overøst med kemikalier.

af Holger Øster Mortensen, Odder

I forbindelse med adskillige historier i pressen om handel med ulovlige gødningsstoffer og pesticider til landbruget kan man undre sig over, at myndighederne endnu ikke har udstedt bøder i anledning af en lang række landmænds lemfældige omgang med kunstgødning og pesticider.

Alle dokumenter på svindel ligger der.

I det hele taget lader lovgivningen meget tilbage at ønske på landbrugsområdet.

Landmænd kan stort set frit bestemme, hvor meget gødning de vil køre ud på markerne. Det er stort set umuligt at kontrollere, hvor meget husdyrgødning (gylle), der køres ud på de enkelte marker.

Dette gælder også kunstgødning (NPK). Og tilsyneladende bliver der også brugt langt mere gift i landbruget end det lovede. Sprøjtefrekvensen er steget fra de lovede 1,7 til 2,8 per år.

Naboer til landbrug får spredt gylle og kunstgødning ind i haverne. Og diverse pesticider driver med vinden hid og did. Diger, kirkestier, markveje, skel og så videre  bliver flere gange årligt overøst med kemikalier.

Hertil kommer, at de mange giftige stoffer flyder via markdræn til vores vandmiljø. Og 60 procent af alle marker er drænet.

Det er på høje tid, at myndighederne griber ind over for ulovligheder i landbruget.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. aug. 2012 - 12:47   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev