Politiet og fængsel­betjentenes brug af benlås er i strid med både den europæiske menneske­rettighedskonvention og FN’s konvention mod tortur.

af Tue Magnussen, bestyrelsesmedlem i FN-forbundet

Det danske politi- og fængselspersonales brug af benlås er kommet i fokus, efter at Berlingske Tidende fredag 27. juli kunne fortælle, at en arbejdsgruppe under Kriminalforsorgen har anbefalet at  tillade brugen af benlås.

Det er er en sag med både national og international betydning. Som bekendt blev den 23-årige Ekrem Sahin lagt i benlås, før han gik i koma. Han døde i Kolding Arrest i januar 2011 efter et håndgemæng med syv betjente, som lagde ham på maven og fikserede ham i en benlås.

Flere tilfælde

Det er desværre ikke et enkeltstående tilfælde, ej heller i dansk sammenhæng. Også i flere andre tilfælde har metoden medført døden – som det skete med Ekrem Sahin. Eller man kan blive invalid, som det skete i 1992 med Benjamin Schou.

Politiets brug af benlås har derfor tidligere været stærkt kritiseret. Særligt vakte sagen om Benjamin Schou opsigt. Den dengang 18-årige Benjamin Christian Schou blev nytårsnat 1992 anholdt og lagt i benlås af politiet på Rådhuspladsen i København.

Benjamin Schou fik hjertestop, og da politifolkene fik genoplivet ham, var han stærkt hjerneskadet. Han kom ikke til bevidsthed igen og levede på et plejehjem, hvor han døde september 2008.

Familien anlagde efterfølgende en civil retssag mod Københavns Politi, og Østre Landsret dømte politiet til at betale en erstatning på 1,4 millioner kroner.

Internationalt forsikrede den danske regering i 1994 overfor blandt andet FN’s anti-torturkomite, at man havde ulovliggjort brugen af benlås.

Politikere fra alle sider i Folketinget har tidligere kritiseret politiets overdrevne brug af benlås. Enhedslistens Line Barfod ville have benlås klart forbudt. I Californien er den form for benlås forbudt.

Rystende resultat

Derfor er det rystende at en arbejdsgruppe under Kriminalforsorgen, som skulle revurdere brugen af benlås, nu er kommet frem til fortsat at tillade brug af benlås. Jørgen Balder – fra Kriminalforsorgens Uddannelsescenter – undskyldte endog  på TV2 News det konventionsstridige forslag med, at han ikke var jurist.

Politiet og fængselbetjentenes brug af benlås er i strid med både den europæiske menneskerettighedskonvention og FN’s konvention mod  tortur. Derfor må man håbe, at Enhedslisten eller andre snarest vil lovgive mod brugen af benlås.

Justitsminister Morten Bødskovs tavshed i sagen har været påfaldende. Selv i ferietider må det være muligt i Justitsministeriet at finde bekendtgørelsen, der forbød brug af benlås, frem og dermed sætte punktum i sagen.

Kontakt FN

Desuden er der grund til at opfordre Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International, RCT, OASIS eller andre danske anti-torturorganisationer og -centre til også at gå til FN’s Torturkomité om brugen af den torturlignende metode.

Danmark ratificerede for 25 år siden – i 1987 – FN’s konvention mod tortur. FN’s komité mod tortur skal tilse, at landene ikke overtræder konventionen. Komiteen har allerede for ti år siden udtalt sig imod Danmarks brug af benlås i sagen om Benjamin Schou.

FN’s komité vil utvivlsomt stå fast på overholdelse af de internationale konventioner.