14 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Psykiatrien underprioriteres stadig

Psykiatrien underprioriteres stadig

Onsdag, 27. juni, 2012, 11:58:11

Alle betaler til finansloven via skatter, mens det kun er dem på overførsels­indkomst, der betaler til satspuljen.

Efter min mening, så kommer sundhedsministeren, Astrid Krag (SF) med en forkert udtalelse til Arbejderen, når hun siger, at hun ikke er i tvivl om at den (200 millioner kroner) bidrager til at sidestille det psykiatriske område med det somatiske område. I Arkivfoto: Mette Kramer Kristensen

af Jesper van der Schaft, tidligere psykiatrisk patient, Åbyhøj

Som man blandt andet kan læse i Arbejderen den 12. juni, så der er afsat 200 millioner kroner mere til de psykisk syge i år 2013, mens det somatiske område samtidig får godt 800 millioner kroner mere.

Det får mig til at spørge, hvornår bliver det psykiatriske område økonomisk sidestillet med det somatiske område?

For vi kan i dag se, at der er flere og flere, der får psykiatriske diagnoser. Det betyder, at flere og flere skal behandles enten terapeutisk eller medicinsk.

Som man kan også læse og høre i pressen på det sidste, så udsættes flere og flere politikere for chikane af psykisk syge personer. For mig er det et desperat forsøg fra de psykisk syge på at fortælle politikerne, at de ikke får den hjælp, de har brug for.

Samtidig ved vi, at politikerne mener, at der er alt for mange psykisk syge på førtidspension. Det må jo betyde, at der ikke er nok hjælp til de psykisk syge, således at de kan komme (tilbage) på arbejdsmarkedet. For hvorfor synes politikerne ellers, at der er for mange af dem på førtidspension?

Mens de 800 millioner kroner på det somatiske område garanteret er fra finansloven, så tages de 200 millioner kroner til de psykisk syge fra satspuljen.

Hvorfor skriver jeg nu det? Jo, fordi alle betaler til finansloven via skatter, mens det kun er dem på overførselsindkomst, der betaler til satspuljen.

Som jeg har skrevet før, så er det dejligt, at der er kommet flere penge til de psykisk syge. Men det bedste er nu, at det psykiatriske område sidestilles med det somatiske område. Og det kan blandt andet gøres ved, at det psykiatriske område kommer over på finansloven.

Og efter min mening, så kommer sundhedsministeren, Astrid Krag (SF) med en forkert udtalelse til Arbejderen, når hun siger, at hun ikke er i tvivl om at den (200 millioner kroner) bidrager til at sidestille det psykiatriske område med det somatiske område.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jun. 2012 - 11:58   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev