Er de Radikale ikke i gang med at afskaffe de værdier, som »det gamle Danmark« har baseret sig på? Skal »plads til alle«, »de brede skuldre…« og de »få der har for meget og færre for lidt« ofres på globaliseringens alter?
af Tadeusz Hynek, København S
For et par dage siden opsagde Karina Jørgensen sit medlemskab af partiet Radikale Venstre. Det gjorde hun på grund af konsekvenserne af fleksjobreformen. Man kan læse om det i hendes læserbrev i Politiken den 9.maj: »Farvel og tak, Radikale Venstre«.
De Radikale tog til genmæle i samme avis den 11 maj. Nadeem Farooq og Liv Holm Andersen skriver: »Vi kan ikke genkende dit skrækscenarie, Karina«.
Men hvem har ret? Er det Karina Jørgensen, som synes at reformoplægget »er en skændsel og en uanstændig spareøvelse over for fleksjobberne«? Eller er det de Radikale, der hæfter sig ved, at besparelser på de svage er nødvendige, »hvis vi vil have et velfærdssamfund, vi kan overlevere til vores børn og børnebørn«. Målet er at bevare velfærd på den anden side af krisen. Midlet er at nedsætte tilskud og ydelser til de mennesker, som i forvejen har det hårdt både helbredsmæssigt og økonomisk, og begunstige dem, der har helbredet til at arbejde på fuld tid, med skattelettelser.
Radikale fastslår med syvtommersøm, at netop de besparelser er lig med »at tage ansvar« for vores samfund.
De har begge ret hver på sin måde. Man kan give Karina Jørgensen ret i hendes kritik, fordi reformen vil nedsætte lønninger for de fleksjobbere, der er i arbejde. De vil fremover tjene mindre end deres kollegaer, selv om de kan have større udgifter til medicin og behandling med mere.
Kærligheden at føle
De arbejdsløse med nedsat arbejdsevne får virkelig kærligheden at føle. Hvis de ikke kommer i arbejde, og det gør de ikke, da regeringen ikke skaber nye arbejdspladser med skånehensyn, så efter to års ledighed vil de miste 33 procent af deres understøttelse. Af den grund kan de miste evnen til at betale boligudgifter og bliver måske nødt til at gå fra hus og hjem.
De personlige ulykker for dem og deres familier, det vil skabe, er én ting. Det kan give vækst i sociale udgifter. Det boligkaos, der kan opstå i kølevandet, vil trække boligmarkedet i negativ retning. Det kan give vækst i arbejdsløshed. Det er ikke kun Karina Jørgensen, der kan se dette skrækscenarie. Reformen bliver kritiseret af mange parter, der har indsigt i de svages vilkår. Økonomer kan se, at »prognoserne, som reformerne hviler på, viser sig nu at være misvisende«, skriver Jyllands-Posten.
Men hvordan kan de Radikale have ret?
Vi har finanskrise og underskud på statens finanser. Bliver underskuddet for stort, vil det gå ud over vores økonomi. Renten kan stige, og det vil betyde mindre økonomisk aktivitet og vækst i arbejdsløsheden. Derfor er det vigtigt at gøre noget for, at vi forsat skal have råd til et velfærdsamfund. De Radikale er optaget af, at vi skal have gode skoler og kan tilbyde god behandling og pleje af de gamle. For at have råd til det vil regeringen spare på udgifter til de mennesker, der i dag er nedslidte, syge og har brug for hjælp.
Angreb på »gamle Danmark«
Siger de Radikale ikke, at for at sikre velfærd fremover er det i dag nødvendigt at skære ydelser for mennesker, som har skabt vores velfærdsamfund gennem langt arbejdsliv?
Og så et spørgsmål til.
Er de Radikale ikke i gang med at afskaffe de værdier, som »det gamle Danmark« har baseret sig på? Skal »plads til alle«, »de brede skuldre…« og de »få der har for meget og færre for lidt« ofres på globaliseringens alter?
Og hvordan kan man nå målet, som hedder solidaritet, hvis man betræder en vej, der hedder enhver sig selv nærmest?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
