16 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Svar til Flemming Larsen

Svar til Flemming Larsen

Tirsdag, 15. maj, 2012, 10:48:05

 

Den kritik, som Flemming Larsen rejser, har været oppe i vores egen løbende evaluering af avisen.

Og vi er enige i at betegne Syriza som SF-agtig både er overfladisk og upræcist. Vi er også enige i, at det er positivt, at de græske vælgere er rykket til venstre.

Så det korte svar er: Tak for indlægget, som kan være med til at skærpe os i denne sag.

Det lidt længere svar er, at det heller ikke er dækkende blot at betegne Syriza i Grækenland som et parti som Enhedslisten i Danmark.

Der er en markant og politisk meget afgørende forskel i synet på EU. Det gør en verden til forskel, om man er grundlæggende for eller imod EU og euroen.

Paul Mason, økonomisk redaktør ved BBC Newsnight, har for nyligt interviewet et af Syrizas parlamentsmedlemmer og citerer vedkommende for følgende:

»Nedskæringsprogrammet virker ikke, og vi er nødt til at overbevise vores europæiske partnere om det. Syriza er en ansvarlig politisk kraft, det er for et nyt paradigme uden at afvise euroen. Det Syriza vil er at afvise eurozonens aktuelle monetære politik; vi ønsker at reformere ECB.«

Det siger en del om, Syriza, der i andre danske medier bliver betegnet som et radikalt venstreparti.

Redaktionen

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. maj. 2012 - 10:48   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev