16 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

USA kan få Al-Khawaja løsladt

USA kan få Al-Khawaja løsladt

Onsdag, 11. april, 2012, 11:53:53

I følge Ritzau har udenrigsminister Villy Søvndal udført en omfattende diplomatisk indsats for at få ham løsladt uden resultat.

Herboende bahrainere har flere gange været på gaden med krav om, at de danske myndigheder lægger det nødvendige pres på styret i Bahrain for at få løsladt den sultestrejkende Abdulhadi al Khawaja. Her ved Nørrebro Station i København.
Bahrain Right Defenders

af Frank Johannesen, Valby

Dansk-bahraineren Abdulhadi al Khawaja er fængslet som en af lederne i det »arabiske forår« i golflandet Bahrain i kampen for demokrati i Al-Khalifa kongedømmet. Han sultestrejker og er livstruet og datteren Zainab er arresteret efter en solidaritetsdemonstration for faderen.

I følge Ritzau har udenrigsminister Villy Søvndal udført en omfattende diplomatisk indsats for at få ham løsladt uden resultat. For han går som katten uden om den varme grød, det vil sige USA.

For Bahrain er en klientstat for USA, der her har sin femte flåde og tillod at Saudi-Arabiske soldater sidste år deltog i slagteriet af fredelige demonstranter.

Søvndal har lige været sammen med »Syriens venner« i Istanbul, hvor Vesten er allieret med de diktatoriske golflande for at skabe fred og demokrati i Syrien, mens de samme golflande myrder og fængsler deres egen befolkning. Her undgik Søvndal at få løst sagen med USA’s udenrigsminister Hillary Clinton.

Nu må statsminister Helle Thorning Schmidt i stedet bruge sin gode kontakt til præsident Barack Obama og kræve al Khawaja løsladt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. apr. 2012 - 11:53   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev