17 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Derfor kunne det ske i DONG!

Derfor kunne det ske i DONG!

Fredag, 23. marts, 2012, 11:00:34

Samme politikere står bag støtte til lignende multimillionærlønninger i banker og hvor som helst ved at modsætte sig en rimelig »millionærskat«.

af Søren Juul Nielsen, Århus

Hvordan kunne det ske?

Sådan skriver Kristian Klarskov i Politiken den 15. marts og lader Jonas Dahl (SF) og Mike Legarth (Konservative) citere for, »hvordan det var muligt« med hensyn til eksorbitante lønaftaler  i DONG.

Samme politikere står bag støtte til lignende multimillionærlønninger i banker og hvor som helst ved at modsætte sig en rimelig »millionærskat«.

Også finanskapitalens ødelæggende og kriseskabende, tomme transaktioner holder man hånden over og afviser en fornuftig »tobin«-beskatning.

Med fej støtte til »Euro-pagt«, der opsiger demokratiet, med nedlæggelse og opslugning af Grækenland (som første offer) og med den ene foræring efter den anden af samfundets værdier til bankerne i milliardklassen, som »bankpakker« – ja, »hvordan kunne det ske«?

Dette er Karl Marx for CEPOS og perlehøns! Spekulanterne, magteliten tillader sig hvad som helst og legitimerer sig, som det passer dem overfor en indtil videre føjelig, medløbende journalistik.

Arrogante, selvfede i deres magtfuldkommenhed,  indtil – en stærkere dag end denne.

Måtte det ske snart, jo før desto bedre!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. mar. 2012 - 11:00   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev