Udtalelser gennem tiden fra DBU tyder desværre også på, at homofobien også trives her, i hvert fald i dele af organisationen.

af Bjarne Henrik Lundis, København, journalist og fodboldspiller

Der er generalforsamling i Pan Fodbold. Vi er en fodboldklub for fortrinsvis bøsser, men vi har også flere heteroseksuelle spillere på vores hold.

Det er netop en af de heteroseksuelle spillere, som rejser sig og siger, at han er træt af at spille mod flere af holdene. For det er nærmest hver gang som om, »at bøsserne skal sparkes ned og svines til«, fordi man ikke vil tabe til os.

Som hetero oplever han på egen krop den diskrimination, som vi homoseksuelle desværre tit mærker på fodboldbanen. Problemet opstår, når vores 11-mands hold spiller kampe i serie fem, hvorimod vi andre på 32+ og derover ikke har nogen problemer i seniorrækken.

Vores 11-mandsspillere oplever diskriminationen på to måder. For det første, at der er spillere fra de andre hold, som mere eller mindre bevidst forsøger at skade dem. Dernæst at flere af vores spillere bliver kaldt for bøssesvin, bøsserøv eller det, der er værre.

Vant til lidt af hvert

Vi er ikke på nogen måde sarte, og vi er vant til at blive kaldt lidt af hvert, så der skal meget til, før vi reagerer. Vi kan også selv i kampens hede være godt »oppe i det røde felt«.

Men det her er ikke blot et ekstra hårdt skub eller et forkert ord i en presset situation. Der er desværre tale om systematisk diskrimination, såvel fysisk som verbalt, og ofte uden at dommeren hører eller ser det.

Det er ikke mere end et par uger siden, vi havde den sidste episode. Diskriminationen kommer fra spillere fra flere klubber, men det er i fodboldklubber med mange spillere af anden etnisk baggrund end dansk, hvor problemet er størst.

Når vi oplever diskrimination på fodboldbanen henvender vi også altid til den enkelte klub for at få talt om det og på den måde forebygge lignende episoder. Men det har desværre vist sig ikke at være nok.

Voksende problem

Diskriminationen er steget i styrke, og der er derfor nødt til at blive gjort noget mere, for at vi kan komme den til livs.

Vi har tidligere af flere omgange taget problemet op overfor DBU, blandt andet overfor Per Larsen fra deres etiske udvalg, uden at der af den grund er sket noget.

Udtalelser gennem tiden fra DBU tyder desværre også på, at homofobien også trives her, i hvert fald i dele af organisationen.

Vi ønsker. at al diskrimination i fodboldverden får det røde kort. Vi håber derfor, at politikerne og landets sportsorganisationer, herunder DBU og Spillerforeningen, vil tage initiativ til en bred kampagne mod diskrimination, hvoraf homoseksualitet er en vigtig og synlig del.

For desværre er der stadig i fodboldverdenen små lommer af intolerance, som vi er nødt til at bekæmpe med oplysning  og atter oplysning.

Det er vores håb, at kulturminister Uffe Elbæk og andre politikere vil være med til at sætte diskriminationen af bøsser – og for den sags skyld alle andre, der oplever det – på den politiske dagsorden.