17 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kriminelt landbrugsnetværk

Kriminelt landbrugsnetværk

Fredag, 16. marts, 2012, 19:04:31

Alene det faktum, at de kriminelle miljøsager behandles i ni ud af landets 12 politikredse, siger noget om problemernes størrelse.

af Holger Øster Mortensen, Odder

Naturligvis forsøger bønderne at tilbagevise, at der skulle findes et egentligt kriminelt netværk vedrørende handel med ulovlige gødningsstoffer og pesticider i dansk landbrug.

Jeg har aldrig påstået, at der ikke findes hæderlige landmænd i Danmark, som aldrig kunne finde på at fifle med gødningsregnskabet. Men flere sager om ulovlig import af forskellige ulovlige stoffer til landbruget taler sit eget tydelige sprog. Alene det faktum, at de kriminelle miljøsager behandles i ni ud af landets 12 politikredse, siger noget om problemernes størrelse.

Ifølge en kilde i Miljøministeriet hører de verserende sager om ulovlige kemikalier i landbruget til de største nogensinde. Og når selv prominente personer ­– endda landboformænd – er anklaget i sagerne, kan man med rette påstå, at vi kun har set toppen af isbjerget.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. mar. 2012 - 19:04   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev