Syrerne har naturligvis ret til at at kæmpe mod undertrykkelse. Men imperialismens indblanding bringer dem kun vold, ulykke og udplyndring.

Fra Al Jazeeras dækning af det møde »Syriens venner« holdt i Tunesien den 24. februar.

fra Arbejderens redaktion

Det er åbenlyst, at Assad-styret i Syrien ikke er et frit og demokratisk styre. Dele af landets befolkning har af forståelige grunde gjort oprør mod regimet.

Det er kendt, at styret havde et perverst samarbejde med USA om afhøring af terrormistænkte fanger, som blev udsat for tortur. Og der er grund til at tro, at der også blev brugt vold mod landets egne indbyggere.

Så det var ikke uventet, at dele af befolkningen i Syrien lod sig inspirere af de opstande, som for godt et år siden rullede fra Tunesien over Egypten til Libyen, Yemen, Bahrain og andre lande.

Protesterne blev på samme måde som i andre af landene også næret af de nyliberale økonomiske nedskæringer, som Assad-styret gennemførte og som ramte befolkningen.

Dagbladet Arbejderen har naturligvis kun solidaritet til overs for disse folkelige opstande for bedre økonomiske, sociale og politiske vilkår.

Vi er enige i Eigil Nielsens observation af, at opstanden i Syrien »begyndte med at have fredelig karakter«..... og at den væbnede modstand i begyndelsen ikke var særlig stærk.

Manipuleret opstand

Det forekommer tydeligt, at udenlandske kræfter har manipuleret opstanden i Syrien og militariseret den. Våben er strømmet ind til oprørerne, og der er heller ingen tvivl om, at der ankommer en strøm af krigere til Syrien udefra. De er med til at gøre konflikten mere voldelig og meget vanskeligere at løse.

Derfor er det et af de allervigtigste krav lige nu at få stoppet strømmen af våben til Syrien, få etableret en våbenhvile og få indledt en dialog.

Strømmen af våben kommer fra vestlige stormagter eller fra disses allierede i Mellemøsten – Qatar og Saudi-Arabien og andre. Det er et uomgængeligt signal om, hvilke kræfter og interesser, der med sin indblanding har afsporet den store og overvejende fredelige massekamp for frihed og forandring i Syrien.

Dermed har disse kræfter undergravet udviklingen af en folkelig massekamp med et løfterigt perspektiv for Syriens befolkning og i stedet påført syrerne en blodig konflikt og overhængende fare for borgerkrig og udenlandsk militær intervention.

Og dét perspektiv har intet positivt at tilbyde den syriske befolkning. Det vidner forløbet i Libyen og den igangværende proces dér tydeligt om.

Vestlig, imperialistisk indblanding misbruger en folkelig opstand til sine egne formål. USA, Frankrig med flere lande går efter et regimeskifte blandt andet fordi en vestligt orienteret regering i Damaskus vil være en vigtig sejr i deres langsigtede kamp om magten i det olierige Mellemøsten. Kontrollen med Libanon bliver nemmere og Iran vil blive svækket for at nævne to aktuelle forhold.

Om Al Jazeera

Det er på dette grundlag, Arbejderen dækker begivenhederne i Syrien. Syrerne har naturligvis ret til at at kæmpe mod undertrykkelse. Men imperialismens indblanding bringer dem kun vold, ulykke og udplyndring.

Det er freds- og solidaritetsbevægelsens opgave at kæmpe imod udenlandsk, imperialistisk indblanding i Syrien. Det er syrernes opgave at etablere det samfund og det styre, de ønsker.

Lad os til slut lige knytte en kommentar til nyheds- og tv-stationen AlJazeera, som vi også benytter på Arbejderen.

Den er finansieret af emiren af Qatar, og det er helt sikkert, at dens dækning af begivenhederne i Syrien er stærkt farvet af emirens ønske om sammen med USA at få væltet Syriens præsident Assad.