Købekraft bør man kun kunne få ved en arbejdsmæssig indsats og/eller bevilgede sociale pensioner og -ydelser. Det er sand ejendomsret.

af Jens Chr. Stausholm Christensen, Esbjerg

Jan Trøjborg siger, at vi har valget mellem massefyringer eller kraftige nedskæringer på vor velfærd, for regnestykket skal være i balance.

Vor vareproduktion har aldrig været større, og det er den, vi skal leve af. Vi har dog alle forudsætninger for rigdom og velfærd.

Er vore samfundsudgifter større end vore indtægter, må vi sætte ind, hvor der er problemer. Jeg kan pege på vore gældsproblemer og forrentningen heraf.

Alle fremskridt nedfælder sig i stigende jordværdier. Disse stigninger belånes i vidt omfang. Der bliver til en voldsom gældsbyrde. Det gælder både privat bolig og private virksomheder.

Fjern denne gældsbyrde, ved at vi alle skal betale en jordleje, der udligner forskel på dårlig jord og god jord samt beliggenhed i byerne. Denne indtægt bør så udloddes til alle engang om året før jul. Det kan blive en pæn julegave, der hidrører fra en fælles værdistigning.

Der vil stadigvæk være en rentebyrde i bygninger, maskiner, driftsmidler med videre, men ikke i jord. Vi kan lave et lånesystem efter jord-arbejde-kapital-princippet med nul renter eller en meget lav rente til dækning af administrationsudgifter.

Købekraft bør man kun kunne få ved en arbejdsmæssig indsats og/eller bevilgede sociale pensioner og -ydelser. Det er sand ejendomsret. Hvorfor vil borgerlige politikere give ejendomsret, der sker på andres bekostning?

Lad os opbygge en sund samfundsøkonomi, der er i balance, på basis af et sundt ejendomsretssystem.

Det vil være urimeligt at tale om kommunisme, for det er afgjort liberal politik, at samfundsskabte værdistigninger, der er uden produktionsmæssig indsats, altså totalt tomme, skal give købekraft til nogle spekulanter på andres bekostning.

Hvorfor påføre lønmodtagere og andre en urimelig ekstra boligudgift med forrentning af lån i jordværdier, der gør, at disse må have større lønninger, der er en forøget driftsudgift og derfor svækker vor konkurrenceevne.

Jeg opfordrer  til samarbejde mellem partierne: Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten med henblik på at få virkelige reformer, der kan redde vort velfærdssamfund.

Vi har brug for varige reformer med social retfærdighed, og nævnte partier må samarbejde herom.