Herefter er vejen banet for et USA/NATO-angreb på Iran, som kan sætte hele Mellemøsten i brand og true verdensfreden.
af Frank Johannesen, København
Regeringerne i Vesten og massemedierne, også i Danmark, er ved at koge over i en krigerisk propaganda mod Bashar al-Assad-regimet for overgreb på den syriske befolkning.
Oppositionen til styret støttes politisk og militært af Vesten, Tyrkiet, Israel, al-Qaeda og Den Arabiske Liga, herunder Saudi Arabien og de enevældige kongedømmer i Golfen.
Hvorfor skal Assad væltes, når Vesten i »det arabiske forår« støttede ikke bare de despotiske regimer i Tunesien og Egypten, men også Saudi Arabien, der for et år siden invaderede Bahrain og hjalp kongen i et forsøg på at knuse et fredeligt folkeligt oprør –?
Jo, fordi Assad-regimets »forbrydelser« består i at støtte Hizbollah i Libanon og oprettelsen af et frit Palæstina, samt alliancen med Iran, Rusland og Kina.
Indsættelsen af et islamistisk marionetstyre ligesom i Libyen kan sikre og udvide Vestens geopolitiske dominans i den olierige region.
Herefter er vejen banet for et USA/NATO-angreb på Iran, som kan sætte hele Mellemøsten i brand og true verdensfreden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278