18 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Truede fuglearter

Truede fuglearter

Torsdag, 16. februar, 2012, 12:01:10

Komiteen har i flere år forsøgt at få myndighederne til at reagere, men har udelukkende fået negative og fagligt inkompetente svar.

af Jesper Petersen, Holmegaard  

EU-beskyttede fugle udryddes af biltrafik på Rødebrovej.

Mindst 11 forskellige fuglearter, fire pattedyrarter, to padde-arter og en krybdyrart er fundet trafikdræbt på Rødebrovej.

Den EU-beskyttede mosehornugle er en af de fuglearter, der er allermest truet af biltrafikken tværs igennem EU-fugleområde nummer 91, Holmegaard Mose-området.

Derfor vil Holmegaard Mose Komiteen have vejen flyttet eller drastisk trafikreguleret. Og hurtigst muligt. I dag gennemskærer Rødebrovej på værste vis det internationale naturområde midt på.

Til belysning af problemet har Holmegaard Mose Komiteen gennemgået alle mosehornugle-observationer i området og de interessante data, der viser, at mosehornuglen formentlig udryddes som ynglefugl dér på grund af biltrafik på Rødebrovej, er netop offentliggjort på komiteens hjemmeside.

Komiteen har i flere år forsøgt at få myndighederne til at reagere, men har udelukkende fået negative og fagligt inkompetente svar. Derfor har man nu henvendt sig til EU-Kommissionen med sagen. Da mosehornugle er en af i alt fem fuglearter, som Danmark er særligt forpligtet til at beskytte i Holmegaard Mose Området, er Rødebrovej bogstaveligt talt på kollisionskurs med Danmarks EU-fuglebeskyttelsesforpligtelse.

Læs mere på Mosekomiteens hjemmeside www.holmegaardmose.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. feb. 2012 - 12:01   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev