Hvis store mængder gødning og pesticider driver til en anden mands vandmiljø og søer, skal det være muligt for lodsejere at føre en civil retssag.

Forurenet vand, som drænes fra for eksempel en giftsprøjtet mark, kan af laboratorier spores tilbage til landmanden, og derfor kan forureneren retsforfølges.

HØM

af Holger Øster Mortensen, Odder

Sagen om store partier ulovligt indførte gødningsstoffer og pesticider bliver større for hver dag. Nu må det frem i lyset, hvilke landbrug det handler om. Myndighederne har alle sagsakter – og for at sikre retssikkerheden må offentligheden kende synderne. Indtil videre er både navne, journalnumre og andre relevante oplysninger ikke offentligt tilgængelige.

De ulovlige kemikalier er solgt til landmænd over hele landet. Bagmænd er afsløret på Djursland.

Giftige stoffer siver hver dag via dræn på markerne til vores vandmiljø.

Hvis store ekstra mængder gødning og pesticider driver til en anden mands vandmiljø og søer, skal det være muligt for enhver lodsejer at føre en civil retssag, hvis der er sket en forurening.

Det samme skal gælde for private og offentlige vandværker. Hvis der er mistanke om, at ulovlige pesticider og gødning er drevet indover kildepladserne, skal enkeltmedlemmer af vandværket eller vandværksbestyrelser kunne rejse erstatningssager mod skadevolderen – her altså den enkelte landmand.

Vandløbsloven er så viseligt indrettet, at alt drænvand – forurenet eller ikke forurenet – benævnes som diffus. Men ethvert ferskvandslaboratorium kan på kort tid fastslå, hvor alt vand og enhver forurening stammer fra. Det vil sige, at alt drænvand kan benævnes som en punktkilde. Og dermed er der åbnet op for en lang række retssager vedrørende forurening fra bestemte marker over hele landet.

Vandløbsloven trænger til en gevaldig overhaling.