Eksempler på undertrykkelse af ny teknologi kan findes i historien, men den om ‘kold fusion’ er ikke et sådant eksempel.

af Terkild Marker, København N

Albert Hauser er hoppet på en limpind. Han nævner »billige og forureningsfrie energimuligheder og videnskabelig bevist nulpunktsenergi« og hævder, at der er dukket en realistisk mulighed (kold fusion) op ved årsskiftet. (Se læserbrev »Ukendt opfindelse kan nedbringe din varmeregning« i Arbejderen fredag 20 januar 2012.)

Der henvises til et fysikeksperiment, som så ud til at afgive energi uden, at det kunne forklares hvorfor eller hvordan. Det blev kaldt kold fusion, men der er gode grunde til at tro, at hvis effekten var virkelig, så var der i hvert fald ikke tale om fusion af atomkerner.

Der var mindst ét forskerhold, der forsøgte at eftergøre eksperimentet. De fandt ikke den påståede effekt. De mente derfor, at det var overvejende sandsynligt, at der var tale om en fejltolkning af usikre data. Verden er dog så kompliceret, at man ikke helt kan udelukke, at der har været tale om en virkelig effekt. Men det er ikke blevet påvist.

Et skridt på vejen frem mod udnyttelse af fænomenet ville være at gentage forsøget og påvise, at overskudenergien var et virkeligt fænomen og ikke blot et udslag af måleusikkerhed. Hvorfor er dette forsøgsresultat blevet holdt hemmeligt?

Albert Hauser siger ikke noget om det. Han påstår blot at kold fusion nu er blevet til virkelighed. At skaberne og producenterne af et apparat til udnyttelse af kold fusion er blevet forfulgt. Og at man andetsteds kan læse alt om det.

Jeg formoder, at alle eller de fleste, der er indblandede i denne gang nonsens, taler og handler i god tro. Man lyver kun, hvis man ved, at man lyver. Og jeg kan levende forestille mig, at der er nogle fantasifulde mennesker, der har troet, at et forsøg, der har bevist muligheden af kold fusion er blevet fornægtet og forfulgt, fordi det ikke passede ind i nogle energiselskabers kram, at det kom frem.

Sådanne eksempler på undertrykkelse af ny teknologi kan findes i historien. Jeg har læst om adskillige af dem. Dét, Albert Hauser leverer her er ikke et sådant eksempel.