Gennem min trøjes levetid har holdninger i Danmark ændret sig radikalt. Nogen vil sige modbydeligt. Dengang var racisme ikke noget mennesker gik og reklamerede med. I dag er det sandelig anderledes.

af Bo Seider, Frederikssund

Min gamle trøje, blå og pæn. Fandt den i skuffen – havde ikke haft den på i lang tid... men den fik mig til at tænke tilbage til dengang, hvor jeg købte den.

Det var i 1986 – et år efter jeg var udlært. Min læreperiode, jo det var i Magasin Dú Nord på Kgs. Nytorv i København... fint sted ellers, altså lige til det tidlige 1985 hvor kundeindgangene til varehuset blev blokeret, af havnearbejdere (fik jeg at vide). Det var dengang, hvor der blev væltet politibiler ved broerne til Christiansborg – det kunne såmænd også ske i dag, hvis ledige bliver presset hårdt nok.

Jeg var elev og blev sluset ind igennem medarbejderindgangen – »du skal jo ind, du må jo ikke strejke« sagde de ... jeg var 19 og begyndte at forstå, hvad mine forældre havde snakket om – det der med arbejdskamp og slagsmålene om bedre vilkår. Jeg forstod det ikke rigtigt – dengang var jeg lige blevet medlem af KU (pigerne var så kønne) ... men efter en uge blev jeg overbevist om, at det ikke lige var mig – jeg var vist nok socialist – jeg kunne ikke rigtigt forenes med deres holdninger ....

Borgerlighed sniger sig ind

Det var et år før jeg købte den trøje – dengang, hvor jeg stadig troede på, at jeg sagtens kunne få villa og to biler, børn og et lykkeligt liv uden alt for mange problemer. Det var dengang, hvor Pernille Rosenkranz-Theil var BZ’er – så fik hun parcelhus og børn – nu er hun Socialdemokrat – Karen Jespersen var engang VS’er, så blev hun socialdemokrat, og nu er hun medlem af Venstre. Sjovt, som borgerligheden sniger sig ind ....

Kartoffelkur, ja det kaldte de det – den der borgerlige regering i 80’erne – det var krisetid, sagde de, fordi nogle børsmæglere ikke havde styr på »bluechips« ... det var den første finanskrise, jeg kan huske – bankernes fejl, som så mange gange efterfølgende.

Ingen fejl på min trøje, den var stadig ny, og heller ikke fejl på, at man dengang ikke var udsat for en privatisering af ledigheden, med bedre vidende ‘anden aktører’ – næææ, man skulle bare være jobaktiv. Jo, jeg var også arbejdsløs i 80’erne i en måned .... både efter jeg var elev i Magasin Dú Nord, og efter jeg havde været en tur omkring Det Danske Stålvalseværk og Spies guideskole ... Spies guideskole – manden Spies, der satte drømme i gang om, at en lille mand i samfundet kunne blive til alt i livet – nååå, men efter guideskolen var jeg da arbejdsløs i én uge ... så kom jeg til Illum ... Herrestrik ....(det var der jeg købte trøjen, 10 procent rabat ... jeg slog til) Illum, borgerskabets magasin – der lærte jeg for alvor, hvad der var lønmodtager, og hvad der var borgerligt ... og der blev alle mennesker ikke behandlet ens ... Jeg var der i én måned ...

Wilhjelm for ever

Jeg vidste egentlig godt, at jeg var socialist – for Preben Wilhjelm (VS) var da (det mener jeg stadig) den mest veltalende og sympatiske politiker, jeg nogen side har oplevet ... og mig i den dér trøje med en haj på ... lidt borgerlig så jeg ud – men jeg har altid været ligeglad med, hvad andre mennesker mener om mig – så den blev brugt. Selv da jeg var med til at starte arbejderbevægelsens lokalradio i landsbyen Frederikssund ... det var i ‘87, dengang var min trøje fin og uden for meget slid ...

Da jeg i 90’erne fortsatte min radio »karriere«, som DJ, fulgte trøjen med – også da jeg var på medieskole i Skt. Petersborg, en studietur to uger efter, at der var blevet skudt mod »det hvide hus« i Moskva. Vi var alle lidt nervøse, så sandelig var vi da det – vores lærer, der var udenrigskorrespondent for Aktuelt – Aktuelt, endnu en arbejderavis der måtte lide døden. Han gav en øl i lufthavnen, fordi han så, hvor dårligt Aeroflot flyene blev vedligeholdt. Jeg havde den trøje på hjem ... jo den har været vidt omkring ...

Stærk kvalitet holder

Sidder nu og tænker over, hvordan jeg som socialist kan være så mærkebestemt, jeg mener en haj på trøjen – men trøjen holder jo stadig.

Det er måske endda det, der er hemmeligheden – det stærke overlever ... sammenholdet, det er da noget banker og kapitalisme ikke kan tage fra os . Det stærke sammenhold – det overlever....

Da jeg købte den trøje, tænkte jeg ikke på, at den skulle holde. Dengang var det bare »cool« at have den på. Min ven fra Guideskolen have en med et andet design – så det skulle jeg selvfølgelig også have ... han var sigøjner. Det tænkte jeg egentlig ikke så meget på, mennesker er jo mennesker – selvom der dengang var »grønjakker«, der havde en anden mening om den sag.

Men gennem min trøjes levetid har holdninger i Danmark ændret sig radikalt. Nogen vil sige modbydeligt. Dengang var racisme ikke noget mennesker gik og reklamerede med. I dag er det sandelig anderledes. Jeg ville aldrig have troet, at min trøje skulle se, at Danmark blev så egoistisk og højredrejet.