De løsninger, som en socialistisk økonomi over tid kan befordre, er ikke gangbare her og nu i det kapitalistiske Danmark.

P. Jørgensens analyse er simpel: Kapitalismen har skabt de mange biler – ergo er det kapitalismen, som skal fjernes. Alt andet er symptombehandling, kritiserer Per Hørning. Her kollektiv transport i en del af Venezuelas hovedstad Caracas, som ligger på en bjergside.

Arbejderen

af Per Hørning, København

Det er noget uklart, hvad det er, P. Jørgensen (PJ) forestiller sig om en betalingsring omkring København. Og det er ren luft (den 18. januar) at spørge, om København er en arbejderklasseby.

Udgangspunktet var, at PJ i weekendens avis kunne fortælle os, at bilen blot var en »simpel oversættelse af hestevognen«, og ligegyldigt hvad – design og alt det andet – »så er det basalt set en hestevogn«.

Karl Marx ville rotere i sin grav, hvis han så, at et kommunistisk dagblad leverede sådan en gang ahistorisk, idealistisk sludder for arbejderklassen.

Marx ville pege på den enorme udvikling af de samfundsmæssige produktivkræfter under den kapitalistiske epoke, som den moderne bil er udtryk for.

Han ville heller ikke være i tvivl om, at denne udvikling havde været med til at løfte arbejderklassen op fra at være vedhæng til maskinerne – til arbejdere, som levede et helt andet liv end det, han så på sin tid.

At den samme arbejderklasse i stor udstrækning har mistet sin klassebevidsthed under den forløbne politiske, ideologiske og økonomiske klassekamp, ville for Marx med det samme have udløst et forsøg på at analysere den nuværende politiske situation, og han ville komme med forslag til at påvirke denne – revolutionært set – negative udvikling.

Betalingsring

Hvis man kalder forslaget til en betalingsring for symptombehandling på linje med betablokkere for forhøjet blodtryk, har man forladt den marxistiske, dialektiske analyses grund.

PJ’s analyse er simpel: Kapitalismen har skabt de mange biler – ergo er det kapitalismen, som skal fjernes. Alt andet er symptombehandling. JP bytter om på tingenes logik og logikkens ting.

JP har selvfølgelig ret i, at den udvikling, vi kender, er »struktureret af en kapitalistisk økonomi«. Men det er dog ikke det samme, som at noget lignende ikke kunne ske under en socialistisk økonomi.

Også her er det økonomien, der strukturerer udviklingen. Det er ikke realistisk inden for en overskuelig tid – om overhovedet – at ændre menneskenes urbane livsform.

At kalde en betalingsring for »en typisk nyliberal løsning« i modsætning til en kollektiv transport finansieret via skatten forholder sig ikke til virkeligheden: De alt for mange biler i København – og i øvrigt i mange andre byer.

De løsninger, som en socialistisk økonomi over tid kan befordre, er ikke gangbare her og nu i det kapitalistiske Danmark.

Det eneste kollektive (socialistiske) forslag til løsning, er en kraftig udbygning af den kollektive transport, men det flytter ikke bilerne ud af København.

Udvidelse af den individuelle cykeltransport er ubetinget den transportform, der giver bybefolkningen den største grad af frihed og luft. Men dette kræver bilerne ud af byen og stærk udvidelse af antallet af cykelstier.

Derfor stiller jeg mig ganske uforstående over for din holdning til en betalingsring og dit forslag om roadpricing og selektiv beskatning.

Arbejderklassen i byen

Jeg har det svært med den afsluttende bemærkning: »København i dag og meget af det byliv, der udfolder sig, har et umiskendeligt skær af middelklasselivsstil – Indre By, Østerbro og Vesterbro med videre. Hvad er en arbejderklasseby?«, spørger P. Jørgensen.

Det lyder som en (gammel) mand, der tror at vide, hvordan en arbejder skal leve.  Som ved, hvad der er middelklassens livsstil, og som nærmest opfatter det som forræderi, at arbejderne har denne livsstil.

Jeg deler ikke den opfattelse. Ungdommen, arbejderne er i dag i stand til at leve et helt andet liv, end jeg for 40 år siden kunne leve – og det er det, de gør. Det er værd at erindre, hvad Marx engang skrev:

»Menneskene skaber deres egen historie, men de skaber den ikke efter forgodtbefindende, ikke under selvvalgte forhold, men under forhold, som de umiddelbart forefinder, som er umiddelbart givet og overleveret«.

Når arbejderklassen ikke har klassebevidsthed som tidligere, skyldes det ikke kun det ideologiske tryk, som den kapitalistiske overbygning afsætter, men at de materielle betingelser i den samfundsmæssige produktion har forandret sig.

Desværre har den bevidste del af arbejderklassen endnu ikke formået at formulere et socialistisk alternativ eller at bevidstgøre arbejderne om klassekamp og kapitalistisk udbytning – det er en opgave, der venter.