31 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ukendt opfindelse kan nedbringe din varmeregning

Ukendt opfindelse kan nedbringe din varmeregning

Fredag, 20. januar, 2012, 11:31:53

Man kan uforbindende bestille en 10 kW opvarmningsenhed, der koster cirka 30.000 danske kroner, og som har tjent sig ind på to år, fordi den stort set er gratis i drift.

Nu farer jeg igen i blækhuset (PC’en) og må ubetinget berette om en interessant udvikling, der angår alle. 

Til dem, der ikke har fulgt med i den såkaldte »frie energiscene« (billige og forureningsfrie energimuligheder og videnskabeligt bevist nulpunktsenergi), vil jeg berette om en realistisk mulighed, der dukker op nu ved årsskiftet og uden overdrivelse kan redde os fra politikernes skidtsnak.

Det vil sige at gøre noget selv, der redder os fra energikrisen – i første omgang fra den stadigt stigende omkostning til boligopvarmning.

Senere vil det vise sig, at også udgifterne til elforbruget og bilkørslen vil falde til et ukendt lavt niveau.

Helt konkret, så kan man uforbindende bestille en 10 kW opvarmningsenhed, der koster 4000 euro – cirka 30.000 danske kroner, og som har tjent sig ind på to år, fordi den stort set er gratis i drift.  

Se det er rigtig grøn energi, som vore uvidende eller hjernevaskede politikere hele tiden ævler om, men ikke vil gøre noget ved.

opfindelsen

Apparatet kan – som sagt uforbindende – bestilles hos redaktion@jupiter-verlag.ch, et  energiforskningstidsskrift i Schweiz, der samler bestillinger til den italienske producent af enheden.

Forhistorien er verdenshistorie i en nøddeskal, hvor nogle griske kræfter vil forhindre din personlige indsats. De vil ikke unde dig billig energi, men fortsætte med krig og forarmelse.

Jeg er nu nødt til at forklare, hvordan ovennævnte opfindelse blev til:

Måske har du hørt om »kold fusion«, der i 1989, samme år hvor Berlinmuren faldt, blev præsenteret af to forskere, Martin Fleischmann og Stanley Pons på Utah universitetet.

forhindringer

Man har siden gjort alt for at forhindre videreudviklingen af denne teknik. Pressen kørte en uophørlig smædekampagne. Alle midler til fortsat forbedring blev spærret, og nogle fortalere af opfindelsen blev myrdet!

Men i alle lande (også Danmark) arbejdede engagerede mennesker uden løn og med egne eller sponsormidler videre med idéen, og et hemmeligt, italiensk anlæg har så kørt på en spansk fabrik i flere år uden problemer.

Dette store anlæg kan nu også fremstilles i mindre størrelse, så det passer til opvarmning af en bolig.

På hjemmesiden www.borderlands.de/inet.jrnl.php3 kan der læses mere om sagen, og en af de kendte forfægtere af fri energi, doktor Peter Lindemann, har skrevet en lang artikel om hele udviklingen.

Den kan læses på http://rense.com/general95/worldfre.htm

Emnet er så omfattende, at jeg som ingeniør, der i en menneskealder sideløbende med min selvstændige virksomhed, kun kender en del af forløbet.

Mange opfindelser nåede aldrig frem til offentligheden, da de  overvågede medier – for eksempel Murdoch’s – forhindrede det.

Forsøg på en produktion til offentligt salg blev forhindret med svinske retssager og fængsling. Jeg kan – som ved ovennævnte myrderier – berette om flere eksempler.

Som næstformand i www.difoet.dk er jeg dog rimeligt orienteret og må give Peter Lindemann ret i, at når borgeren ikke tager skeen i den anden hånd, så vil slaveriet fortsætte.

Vær nu med til, at året 2012 bringer den ventede overgang til en bedre verden!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. jan. 2012 - 11:31   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev