Ærindet i Ugen der gik var først og fremmest at pege på, at trafikregulering, som en betalingsring jo er, er en symptombehandling ligesom betablokkere i forhold til forhøjet blodtryk.
af P. Jørgensen, skribent til Ugen der gik
Gunna Starck skrev i et læserbrev i går, at hun fik et deja vu, da hun læste »Ugen der gik« fra i lørdags.
Det var blandt andet formuleringen »at selvom teknikken ikke er helt klar, så ville roadpricing eller andre fleksible systemer være langt bedre« end en betalingsring, der fik Gunna til, at henvise til at hun havde hørt det samme fra den tidligere overborgmester Egon Weidekamp og Jens Kramer Mikkelsen.
Der er løbet meget vand i stranden siden overborgmester Egon Weidekamp gik af i 1989. Og måske er der kommet nye teknikker til siden.
Ærindet i Ugen der gik var først og fremmest at pege på, at trafikregulering, som en betalingsring jo er, er en symptombehandling ligesom betablokkere i forhold til forhøjet blodtryk.
Det er klart, at vores bysamfund er trafikbelastede, og at folk er tvunget til at bruge for lang tid på pendling. Det er sådan, fordi byerne, trods byplanlægning, i høj grad er struktureret af en kapitalistisk økonomi: boligmarkedet, privatiseringer af havnefronter, manglende investeringer i kollektiv trafik, byspredning, placering af boliger og arbejdspladser med videre.
København kan ikke ses isoleret
Når betalingsringen nu er kommet på banen igen, er det, fordi byerne lider af et stukturproblem. København kan ikke ses isoleret, fordi Sjælland fungerer som et stort bolig- og arbejdsmarked.
Dét må være udgangspunktet og ikke kun et transportproblem. Det handler om, hvilket samfund vi vil have og dermed hvilken slags by. Det er et langsigtet projekt, og det er den vigtige diskussion.
Betalingsringen er en reaktion på bilbyen Storkøbenhavn, som opstod i 1950’erne -1970’erne. Hvad er det for en ny deformeret bystruktur, som betalingsringen vil skabe? Der vil være dem, der er ude, og dem der er inde, og hvordan passer det med det nye værdioplæg?
Hvad vil der for eksempel ske i hele 10 kilometersnærzonen langs ringen, hvor der er økonomiske, sociale og kulturelle miljøer og aktiviteter? Jeg synes også, at det er vigtigt med en analyse af trafikproblemet ud fra et klasseperspektiv.
Det allerbedste ville være at udbygge den kollektive trafik i en struktur, der passer til byområdet og oplandet på kryds og tværs af den gamle forældede fingerplan, hvor alle veje fører til København. Der er ingen grund til at pakke en finansiering ind i en betalingsring, som er en typisk nyliberal løsning, hvor en udgift ikke må finansieres via skat, men skal financieres via privat/offentlig investering og brugerbetaling med videre.
Roadpricing
For at begrænse biltrafikken via en afgift pegede jeg – forsigtigt – på roadpricing, trængselsafgifter eller en anden teknisk løsning, som er mere fleksibel og dynamisk. Der kan skrues op og ned og differentieres geografisk.
Det er også en vej, som også kan bruges til at omstrukturere byen efter arbejderklassens behov, herunder måske en flytning af arbejdspladser ud af det centrale København?
Højere benzinpriser er ikke en løsning, fordi det vil ramme folk i provinsen, hvor mange er nødt til at køre langt på arbejde, og hvor der ikke er kollektiv transport.
Hvorfor ikke bruge de systemer, vi har, i stedet for at lave tekniske og fikserede anlæg rundt om byen? Mange af os optræder i forvejen i SKAT's system med transportfradrag.
Multimedieskatten har vist, at en selektiv beskatning af enkelte medarbejdere er mulig. Hvis virksomhederne blev pålagt helt eller delvist at skulle afregne for medarbejdernes bilkilometre, ville de måske også blive tilskyndet til en mere bæredygtig lokalisering. Incitamenter er jo oppe i tiden.
Jeg skal ikke gå ind i diskussionen om Københavns udvikling fra industriby til nu, selvom den er vigtig. Især ud fra et klasseperspektiv, som Gunna antyder. København i dag og meget af det byliv, der udfolder sig, har et umiskendeligt skær af middelklasselivsstil – Indre By, Østerbro og Vesterbro med videre. Hvad er en arbejderklasse by? -
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
