De, der hyler højest over manglende midler til Det kongelige Teater, til operaen og så videre, er de mest forkælede mennesker i Danmark.

af Ejvind Heinecke, afdelingsformand i Metal Lolland Falster

Så bliver der hylet og pebet over, at dansk kultur også skal være med til at stå for skud økonomisk for at få Danmark på fode igen.

Uffe Ellemann Jensen er gået i offensiven. Nu må politikerne finde ud af, om Danmark skal have scenekunst i verdensklasse, siger han. Til alle de rige danskere er svaret enkelt:

Den dag, vi behandler vores syge, vores gamle, vores børn og vores skæve eksistenser rimeligt. Den dag, alle vores unge får en uddannelse også til en løn eller en SU, der er rimelig.

Den dag, vi har fået lavet vores vejnet og offentlige bygninger, så vi kan være os selv bekendt.

Den dag kan vi yde lidt mere igen til kunsten og kulturen. De, der hyler højest over manglende midler til Det kongelige Teater, til operaen og så videre, er de mest forkælede mennesker i Danmark.

Kære Uffe. Hvis man gerne vil have scenekunst i topklasse, kan de, der gerne vil have det, jo bare betale for det, det er da bare at øge billetpriserne med en tusse.

Som min salige far sagde engang: Man kan hygge sig lige godt i venners lag med et stykke leverpostej med rødbede, som med kaviar og champagne, sidstnævnte er bare snob .

Jo, det er da synd, at scenekunsten må lide under det her, men det er ikke livet om at gøre; men det er det for de menneskelige skæbner, der får frataget deres eksistensgrundlag, eksempelvis grundet for lang tids sygdom.