Udflagningen en realitet, som har kostet Danmark dyrt i mistede arbejdspladser og kompetencer i denne branches dybe traditioner og lange historie i Danmark.

På trods af, at der var overskud på de sidste byggerier, er udflagningen en realitet, som har kostet Danmark dyrt i form af mistede arbejdspladser, eksportstøtte og kompetencer indenfor denne specialiserede branche, som har dybe traditioner og en lang historie i Danmark, påpeger Anne Mette Markussen.

Arbejderen

af Malernes Fagforening Fyn v/Anne Mette Markussen

Malernes Fagforening har fået Lindø-klubbens effekter. Heriblandt to store rammer med portrætbilleder af malere.

Alle portrætterne er mænd, og for at komme med i glas og ramme skal man have haft 25 års jubilæum på værftet. Nogle af mændene har 40 år. Til sammen er der 1510 års arbejde, hvilket svarer til 2.905.240 arbejdstimer, og det er vel at mærke plus » det løse«.

Malerne på Lindø kendte deres overenskomst og var vant til ordnede forhold med tillæg for for eksempel specialværktøj, beskidt arbejde og farlige materialer. De aftaler, der er lavet i forbindelse med lukningen af Lindø, er også gode, således er der gode aftrædelsesordninger og støtte til uddannelse for at komme videre.

»Men alligevel er det svært at skulle ud i verden udenfor værftet« – sagt af tillidsmand Erik Laulund, der havde 25 års jubilæum den 6. februar i år.

Eriks jubilæum er en bitter pille, for tiden har lagt det sådan for ham, at han er den sidste i rækken af tillidsmænd, og dermed blev det Eriks lod at sidde med ved bordet, hvor der forhandles aftaler om aftrædelser og opsigelser, der – lige meget hvor gode de er – ikke er noget at fejre.

Der er en til, der når sit 25 års jubilæum inden lukningen…. Det er vemodigt at se neddroslingen. Fra 7000 mennesker ned til ganske få er der langt – så langt, at den store kantine kaldet Tutten er lukket af.

Tilbage står tomme borde og stole, og en lang række af plantekasser med visne stængler giver indtryk af forladthed og vandmangel…

Skibsbygningens æra er slut

I skrivende stund kommer der masser af vand oppefra, og mig bekendt mangler der ikke vand i verdenshavene, og verden har stadig brug for skibe – til transport fra nær og fjern.

Skibsbygning har stået Danmark nær, nu ligger det fjernt. Længe har værftsarbejderne fået at vide, at de ikke var effektive nok, at de var for dyre, at der skulle stramninger og effektiviseringer til.

På trods af, at der var overskud på de sidste byggerier, er udflagningen en realitet, som har kostet Danmark dyrt i form af mistede arbejdspladser, eksportstøtte og kompetencer indenfor denne specialiserede branche, som har dybe traditioner og en lang historie i Danmark.

Det ligner en politisk beslutning, at Danmark ikke længere skulle bygge skibe.

Malerkulturen

Malerne på værftet er bærere af en kultur, der er lige så gammel, som humoren er sort. Begge dele har båret dem igennem, når arbejdet var hårdt, og givet en stolthed over at være en del af denne kæmpevirksomhed, der har næret adskillige familier på Fyn gennem tiderne.

Nu er håbet væk, og datoen for sidste arbejdsdag som maler på værftet er nået.

Forude skimtes nye veje, men for mange af malerne er det ubefaret farvand og følelsen af at skulle ud i »den virkelige verden« en smule uvis, for selv om erkendelsen er indtruffet, vil den sidste dag, man går fra borde, ikke være nem og ikke være fulgt af et »vi ses i morgen« fra arbejdskammeraterne.

Malerne på værftet er specialiseret arbejdskraft, og de har kompetencer udi samarbejde og overblik, som de bærer med sig ud til (forhåbentlige) nye job. Situationen på arbejdsmarkedet, som den er for tiden, gør det ikke nemmere at sige farvel.

Men fremtiden venter ikke, og om hjørnet er der nye udfordringer til Lindø-malerne – som med deres sorte humor og evne til at tilpasse sig nye vinde nok skal komme gennem et eventuelt kulturchok og lande på benene.

Tak for jeres måde at være på og god vind fremover!