Hvad er det for en virkelighed, den venskabsforening befinder sig i? Hvad er det for en planet, de lever på?
af Ole Maass, Kolding
I de seneste par dage har man på diverse tv-stationer kunnet se en lille udvalgt del af den nordkoreanske befolkning tudbrøle på kommando over, at deres »kære leder«, Kim Jong Il, er død. I vores del af verden virker det nærmest komisk – men man må jo ikke grine, når folk dør.
Til gengæld er den virkelighedsopfattelse, som Venskabsforeningen Danmark-Den Demokratiske Folkerepublik giver udtryk for i deres udtalelse i Arbejderen (den 20. dec.) i anledning af »Kammerat Kim Jong Il«s død jo nærmest til grin. Her beskrives den kære kammerats store fortjenester: »Folket i DDF Korea er således nu i gang med genopbygningen af, hvad de kalder en stærk og blomstrende nation frem mod fejringen af præsident Kim Il Sungs 100-års fødselsdag i april 2012«, står der således i udtalelsen.
Hvad er det for en virkelighed, den venskabsforening befinder sig i? Hvad er det for en planet, de lever på?
Ja, jeg spørger bare. Alle internationale rapporter – fra FN og Amnesty International blandt andet – beskriver en nation, hvor store dele af befolkningen sulter, hvor enhver form for ytringsfrihed er ikke eksisterende, hvor enhver form for modstand mod et regime, som på absurd vis kalder sig socialistisk straffes med fængsel eller fangelejr.
Det er intet mindre end himmelråbende, at der i Danmark findes folk, som ukritisk kan bakke op bag et styre, hvis største fortjeneste synes at være evnen til at få folk til at marchere i takt. Samtidig med, at det samme styre bruger uanede ressourcer på at opretholde én af de største hære på denne klode – samtidig med, at man ikke kan brødføde sin egen befolkning.
Et familiedynasti, som i et andet kejserrige, hvor magten går i arv fra far til søn i flere generationer.
At kalde det absurde teater, som foregår i Nordkorea for socialisme er i den grad en miskreditering af de politiske ideer, som grundlæggende handler om, at gøre verden til et mere retfærdigt, fornuftigt og humant sted at leve.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278