01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mærsk eller moskvaguld?

Mærsk eller moskvaguld?

Tirsdag, 13. december, 2011, 10:13:08

Det må være betydelige summer, for tallene omgås med stor hemmelighed, hvad enten de noble donationer stammer fra personer eller virksomheder.

af Bjarne Gårdsvoll, København

DKP fik i sin tid penge fra Moskva. Småpenge formentlig, for partiet gik alligevel konkurs.

Men hvad der foregik i forrige århundrede har kun historiske interesse. De borgerlige partier derimod modtager stadig støtte fra dansk erhvervsliv.

Det må dreje sig om betydelige summer, for tallene omgås med stor hemmelighed, hvad enten de noble donationer stammer fra personer eller virksomheder. Pengestrømmen går ind i opsamlingsfonde, som tilslører bidragydernes navne.

Venstre, som er utrolig indigneret over Ole Sohns rolle omkring det såkaldte »Moskvaguld«, er tæt som en potte med hensyn til guldet fra Mærsk og andre erhvervsgiganter.  

Det samme gælder pressen, som bliver rigeligt subsidieret gennem annoncer og statsstøtte, samt momsfritagelse. Vi forfattere derimod kan ærgre os over fuld moms på bøger.

Det er vigtigt for os vælgere at blive informeret om disse ting, for det er pengene, der regerer verden, og bidragene har en udemokratisk indflydelse på opinionen og dermed alle valg til Folketinget.Man kan ligefrem tale om, at baggrunden for frie valg ikke er til stede, når pengene flyder så ensidigt. Den nye regering bør lave en lov som sikrer fuld åbenhed om alle bidrag til politiske partier og fjerne statens støtte til de store annonceaviser. De får i forvejen hjælp nok.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. dec. 2011 - 10:13   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev