Vi skal gøre plads til, at medlemmerne har forskellige holdninger – og respektere dem. Gennem dialog må vi finde frem til et fælles grundlag, som styrker den samlede bevægelse.

Mange store metalarbejdspladser er gået tabt: Nakskov Værft, Holeby Diesel og flere af De Danske Sukkerfabrikkers afdelinger på Lolland-Falster, er lukkede. Her er det kranerne i Naksov, som står stille.

PN

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg

Tak til afdelingsformand Ejvind Heinecke for dit svar den 3. november i Arbejderen.

Det glæder mig, at vi kan få en debat om fagbevægelsens fremtid i lyset af den store opgaver vi står over for.

Du er formand i en metalafdeling i et af de mest plagede områder i Danmark med en officiel ledighed omkring 10 procent – reelt er den højere.

Mange store metalarbejdspladser er gået tabt: Nakskov Værft, Holeby Diesel og flere af De Danske Sukkerfabrikkers afdelinger på Lolland-Falster, er lukkede.

Det er et resultat af en bevidst politik, fordi Dansk Industri’s målsætning var, at vi skulle satse på vidensarbejdspladser, det vil sige primært på teknikere, ingeniører og andre højtuddannede.

Nu viser det sig, at denne strategi er slået fejl. Når produktionen nedlægges, forsvinder også de højt uddannedes arbejdspladser. Var det de fremtidsperspektiver, som EU-tilhængerne stillede i udsigt?

Nej, det var det ikke! Hvis vi stemte ja til Unionen, ville det betyde, at det velfærdssamfund vi kendte, ville blive bevaret og udbygget.

Derfor er vi også nødt til at stille de politikere og fagforeningsfolk, som overtalte et flertal af befolkningen, til ansvar for en fejlslagen politik.

Med hensyn til demokratiet i Dansk Metal har det været forbundets og den lokale metalafdelings politik at bekæmpe kommunisterne med alle til rådighed stående midler.

Men antikommunismen rammer i sidste ende ikke bare kommunister, men alle progressive medlemmer af fagbevægelsen.

Jeg mener, at vi skal gøre plads til, at medlemmerne har forskellige holdninger – og respektere dem. Det må også komme til udtryk i forbundets blade og andre udgivelser.

Gennem dialog må vi finde frem til et fælles grundlag, som styrker den samlede bevægelse.

Hvordan var det i arbejderbevægelsens barndom? Modsætningerne var også store dengang: Der var anarkister, syndikalister, socialdemokrater og partiløse.

Men man vidste, at det gjaldt om at holde sammen over for den fælles modstander, ellers var man fortabt!

Den lære er god at holde sig for øje, også i nutidens kampe.