Regeringer står magtesløse, og selv fornuftige forslag som at beskatte finansielle tranaktioner kan vores »røde« regering ikke gå ind for.
af Inger Hansen, Vanløse
Nikolaj Willumsen spørger i Arbejderen den 3. november, hvorfor danske skatteydere skal betale for bankernes helt uansvarlige omgang med betroede midler.
Der er vel kun den forklaring, at bankerne og den øvrige finansverden har tiltaget sig en helt utilstedelig magt i den sindsyge måde, vi har organiseret verden og økonomien på.
Regeringer står magtesløse, og selv fornuftige forslag som at beskatte finansielle tranaktioner kan vores »røde« regering ikke gå ind for. Forslaget er ellers fremsat af EU-kommissionen og støttes af blandt andet Tyskland og Frankrig.
Her er tale om et eklatant løftebrud og en total overgivelse til bank- og finansdirektørerne. Oprørende og sørgeligt. Ikke noget under at bevægelser som Ocupy diverse storbyer bryder frem i disse tider. Folk er bare så trætte af at være til grin for storkapitalen.
Heldigvis er der lyspunkter. På side fem i samme nummer af avisen er unge, smukke og stærke Viktoria fra Fremtids-Figters i fuld gang med at kæmpe for rimelige vilkår for unge på arbejdsmarkedet.
Jeg sætter min lid til ungdommen,for de gamle afdankede politikere har for længst givet op, og får ikke ændret noget, forstenede som de er i hele deres tankegang.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278