En rapport fra SFI, Det nationale forskningscenter for Velfærd, viser klart, at hjælp til forældrene er den bedste hjælp, vi kan give udsatte børn.

af Henrik Appel Esbensen MB, medlem af Socialudvalget for S, København

Så fik vi dokumentation for min påstand om, at vi skal hjælpe forældrene for at hjælpe børnene.

En rapport fra SFI, Det nationale forskningscenter for Velfærd, viser klart, at hjælp til forældrene er den bedste hjælp, vi kan give udsatte børn.

SFI dokumenterer gennem en analyse af 81 sociale indsatser overfor udsatte småbørn mellem nul og tre år, at langt de fleste indsatser har en positiv virkning for børnene. Indsatserne gælder vel at mærke i første række forældrene.

Fælles for indsatserne er, at de retter sig mod en eller flere af syv såkaldte risikofaktorer i småbørnsfamilier:

Misbrug, psykisk sygdom, vold, vanrøgt og dårligt begavede eller meget unge forældre, eller en kombination af flere faktorer.

Metoderne til at hjælpe familierne er mangeartede, lige fra samtaler, besøg og praktisk hjælp til gruppemøder og netværk.

At de 81 sager er i udlandet, spiller en mindre rolle. Mønstret er med garanti det samme i Danmark. Erfaringerne viser det samme. Vi har blot ikke dokumentationen endnu.

I København arbejder vi i forvejen i det spor, men vi kan – og vi skal – styrke indsatsen over for forældrene i de udsatte småbørnsfamilier. 

Det er nødvendigt af medmenneskelige grunde, og det er nødvendigt af hensyn til samfundet, for der er ingen tvivl om, at det vil mindske det antal af børn, som havner i misbrug, vold og hjemløshed.

Indsatsen vil også lettes af, at vi har fået et Folketing og en regering, som vil føre velfærdspolitik for borgernes skyld og ikke for økonomiens. 

Men i øvrigt er det blot at udskyde regningen og samtidig forøge den kraftigt, hvis man ikke sætter ind med hjælp, mens børnene er små.