Ejvind Heinecke nævner slet ikke den politiske baggrund eller de ansvarlige for den udvikling, vi oplever nu, og som store dele af fagbevægelsen advarede imod i 1972.

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg

Afdelingsformand Ejvind Heinecke, Metal Lolland Falster, Maribo, havde et indlæg i Arbejderen den 4. august.

Jeg kan nikke genkendende til hovedindholdet af dine bekymringer for fagbevægelsens fremtid. Det er den samme debat, vi har haft i Metal Esbjerg, dog er der en ting, jeg savner i dit indlæg.

Du nævner slet ikke den politiske baggrund eller de ansvarlige for den udvikling, vi oplever nu. Store dele af fagbevægelsen, blandt andet mange progressive fagforeninger, advarede i 1972 mod dansk medlemskab af EF/EU.

De vidste af erfaring, at når demokratiet sættes ud af kraft, betyder det dårligere løn og arbejdsforhold og generelt en svækkelse af arbejderbevægelsens faglige og politiske rettigheder. Derfor synes jeg, du skal sætte navn på årsagerne til miseren.

Vi kan se problemet i Dansk Metalarbejderforbund, hvor forbundsledelsen notorisk nægter at diskutere EU. Det er simpelthen tabu. Enhver kritik bliver mødt med forskellige former for mundkurv.

Det gælder mulighederne for at komme til orde i Metalmagasinet og afdelingsblade. Hvis vi skal forandre holdninger i vores samfund – skabe mere opbakning til fagbe-vægelsen, må vi begynde med at genetablere medlemsdemokratiet.

Dansk Metal er et af de mest topstyrede forbund i Danmark, med de konsekvenser vi ser nu: afvikling af årtiers tilkæmpede rettigheder, et afmægtigt Socialdemokrati , et bovlamt SF.

Det er simpelthen den levende debat og medlemsdebatten, vi mangler, hvis vi vil genrejse fagbevægelsens og arbejderbevægelsens tidligere styrke, som vi kendte den i 1970’erne og 80’erne.

Din pointe om at vende tilbage til rødderne, deler jeg fuldt ud!