Kaj Erik Andersen, Haderslev.
Venstres Kristian Jensen har kastet sig ind i ligestillingsdebatten, idet han i Information fastholder afvisningen af, at homoseksuelle skal ligestilles i ægteskabslovgivningen, begrundet med disse vise ord: »Der skal være forskel på det, der er forskelligt.«
Men her dumper han lige ned i et nederlag, for Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Enhedslisten udgør et flertal i den nye Folketing, som er parate til at afskaffe denne diskriminerende forskelsbehandling.
Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen lover, at handle hurtigt. Hvis det ikke bliver skrevet ind i det nye regeringsgrundlag, vil EL fremsætte forslaget, så snart Folketinget åbner.
»Det hører til gamle dage at skelne imellem, om ægteskabet er indgået mellem mand og kvinde eller mellem to af samme køn,« siger hun til Information.
S og SF er enige og meget optimistisk i forhold til, at det er en sag, der vil gå hurtigt igennem Folketinget.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278