14 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ny regering bør sikre demokratiske EU-spilleregler

Ny regering bør sikre demokratiske EU-spilleregler

Fredag, 16. september, 2011, 17:50:43

Folkebevægelsen mod EU opfordrer den kommende regering til at sikre demokratiske spilleregler om EU og de kommende folkeafstemninger..

I den kommende valgperiode skal vælgerne igen til stemmeurnerne, fordi SF, S og R af med Danmarks undtagelse fra EU’s overnationale retspolitik og EU’s forsvarspolitik. Folkebevægelsen mod EU kræver fair spilleregler under folkeafstemningen.
Filip Stadler

af Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU

EU har ikke fyldt synderligt i valgkampen. Men i den kommende folketingsperiode vil EU fylde meget:

• EU har indflydelse på størstedelen af de danske love.

• Danmark har EU-formandskabet i første halvdel af 2012.

• SF, S og R vil i den kommende folketingsperiode gennemføre en folkeafstemning om Danmarks undtagelse fra EU’s overnationale retspolitik og undtagelsen fra EU’s forsvarspolitik.

Den tværpolitiske bevægelse, Folkebevægelsen mod EU, ønsker det nye regeringsflertal tillykke med valget. 

Vi opfordrer regeringen til at sikre en uvildig undersøgelse af, hvor stor del af lovgivningen EU har indflydelse på. Her er det vigtigt, at både EU-modstandere og EU-tilhængere medvirker i undersøgelsesarbejdet.

Folkebevægelsen opfordrer også til, at der ses på de offentlige støttekroner til EU-oplysning. EU-tilhængere og EU-modstandere bør hver have halvdelen oplysningsmidlerne. Som et minimum bør Folkebevægelsen komme op på samme niveau som Europabevægelsen.

I forbindelse med den kommende folkeafstemning om undtagelserne for rets- og forsvarsundtagelsen er det vigtigt, at der skabes demokratiske rammer.

Embedsmænd bør ikke inddrages i kampagnen, oplysningsmidler bør fordeles lige mellem ja- og nej-siden og der bør være mindst tre måneder til debat efter at datoen for folkeafstemning er annonceret fra Folketingets talerstol. Derudover bør Færøerne og Grønland deltage, da områderne berører dem.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. sep. 2011 - 17:50   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev