Både rød og blå blok burde i tage den værdipolitiske diskussion om, hvorfor Danmark i det sidste 10-år har fået ry som Europas mest fremmedfjendske og uvenlige land.
Jørn Nerup, Hørsholm, med i Bedsteforældre for Asyl
De politiske partier bør indse, at politik også handler om værdier. Hidtil i valgkampen er det ikke meget S og SF er kommet med af værdipolitiske synspunkter.
I årevis har S og SF forholdt sig tavse, når VOK har gennemført den ene stramning efter den anden på det asyl -, flygtninge- og udlændingepolitiske område. Såvel Socialdemokraternes som SF’s ledere har endda fastslået, at de gennemførte stramninger ikke skal ændres.
Når S og SF, hvad angår asylansøgeres, flygtninges og udlændinges forhold, således må antages at dele værdigrundlag med VOK, skal man næppe forvente, at de to partier vil tage initiativ til værdipolitiske diskussioner på dette område – og tilsyneladende slet ikke under en valgkamp.
Beskæmmende, fordi det er en vigtig del af et demokratis fundament at garantere retssikkerhed og beskyttelse af samfundets minoritetsgrupper og af mennesker, som søger hertil på flugt fra krig og forfølgelse.
Og sådan er det ikke i dagens Danmark! Valgkampen burde derfor også dreje sig om, hvorvidt vi som retsstat kan være forholdene på udlændingeområdet bekendt. Selvfølgelig er økonomi og økonomiske genopretningspakker vigtige. Men efter 10 år med mere end 50 stramninger, er der også alvorligt brug for en genopretningspakke med en anstændig dansk asyl-, flygtninge- og udlændingepolitik.
10 krav til en genopretningspakke
Bedsteforældre for Asyl har formuleret 10 konkrete punkter, som vil kunne indgå heri:
•Flygtninge er mennesker i fare og nød. De behøver særlig beskyttelse og kan derfor ikke sidestilles med indvandrere.
• På asyl- og flygtningeområdet skal Danmark overholde de konventioner, der sikrer kvinders, mænds og børns personlige frihed, værdighed og velfærd.
• Internationale konventioner om beskyttelse af familiens enhed skal overholdes, og børn skal sikres en selvstændig asylsagsbehandling.
• En uafhængig instans skal kontrollere, at konventioner, som Danmark har tiltrådt, overholdes.
• Flygtningenævnets sammensætning skal ændres, så nævnet fungerer uafhængigt af Integrationsministeriet. Nævnet skal respektere FN’s henstillinger, og nævnets afgørelser skal kunne ankes til domstolene.
• Det første interview, som skal indgå i sagsbehandlingen af asylansøgningen, skal udføres af kompetente fagpersoner – ikke af politiet. Der skal medvirke kvalificerede tolke og gives vejledning om asylprocessen.
• Der skal indføres faste frister for sagsbehandlingstiden af hvert enkelt led i asylprocessen. Hvis en asylansøgers sagsbehandling ikke er afsluttet, eller kan en afvist asylansøger ikke hjemsendes i løbet af tre år efter ankomst, skal asylansøgeren have varigt ophold.
Europas mest uvenlig land
• Efter seks måneder i et asylcenter skal asylansøgeren kunne flytte ud i samfundet og arbejde og uddanne sig og være omfattet af sygesikring og af servicelovens bestemmelser.
• Asylansøgere skal ikke kunne frihedsberøves administrativt eller fængsles uden dom.
• Torturofre blandt asylansøgerne skal tilbydes undersøgelse og behandling. Posttraumatisk stress-syndrom skal anerkendes som grund til humanitært ophold.
De fleste vælgere vil formentlig forbløffes over, at der er grund til at foreslå disse ændringer i dansk asylpolitik, og vil sikkert nødigt tro, at det er nødvendigt. Desværre er det nødvendigt.
Både rød og blå blok burde i den igangværende valgkamp tage den værdipolitiske diskussion om, hvorfor og hvordan Danmark gennem det sidste 10-år har pådraget sig et ry som Europas mest fremmedfjendske og uvenlige land.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
