24 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nordahl Grieg og kampen mod fascismen

Nordahl Grieg og kampen mod fascismen

Tirsdag, 16. august, 2011, 11:22:59

Politikere og medier forsøger at fremstille terroranslaget mod den norske arbejderbevægelse som en enkelt, sindssyg persons handlinger

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg

I 2003 holdt DKP (Det tyske kommunistiske parti) en konference om den antifascistiske kamp.

Professor Wolfgang Richter holdt et oplæg, hvor han kom ind på forholdet mellem højredrejningen og nyfascismen. Han beskrev de to som dialektisk forbundne, idet det ene ikke kan adskilles fra det andet. 1)

Senere i sit indlæg beskrev han det samfundsmæssige indhold i højredrejningen: »Den må ses som et økonomisk og politisk koncept og som et samfundsmæssigt forbillede for den politiske klasse. Det er ikke en snusket staffage eller et uønsket affaldsprodukt, som det altid fremstilles som … forvirring hos enkelte eller ganske, ganske små grupper.

Det drejer sig om hegemonialt indsatsklare og hæmningsløst indsatte værdi-, eller bedre, manglende værdisystemer. Det skal hjælpe med til at beherske produktion og marked, og opretholde reproduktion og kultur.«

Kringsatt av fiender

Denne skildring af udviklingen i kapitalismen kommer ikke frem i debatten om terroranslaget mod den norske arbejderbevægelse. Politikere og medier forsøger at fremstille det som en enkelt, sindssyg persons handlinger.

Dermed bidrager de ikke til en afklaring af, hvad der førte til det fascistiske anslag. Vi kan kun forstå denne udvikling ved at drage en parallel til 1930’ernes krisesyge kapitalisme, der som bekendt blev optakten til Anden Verdenskrig.

Nordahl Grieg udrettede en blivende indsats i kampen mod fascismen, ja han gav sit liv i denne kamp. I hele hans forfatterskab og poetiske virke er det kampen for freden som er det centrale.

Derfor er det også naturligt at »Kringsatt af fiender« synges ved de mange mindehøjtideligheder.

fredskampen

Netop fredskampen vinder i vores tid mere og mere i aktualitet og betydning. Vi kan nu se, at »krigen mod terror« er et påskud til at genindføre kolonialismen, det vil sige sådan som verden så ud i imperialismens barndom.

Derfor er det en nødvendighed, at vi med udgangspunkt og inspiration i Nordahl Griegs forfatterskab og politiske virke, løfter kampen mod højredrejning og fascisme op på et højere niveau. I digtet Den menneskelige natur skriver Grieg: 2)

»Men dere som lever,

må våke

Over den fred vi skimtet

I naboskapet af døden

Bli frem for alt ikke trette –

Som mennesker bliver

efter kriger –

Når grumset og grisk-

heden kommer

Ifølge med motløsheden

Det varme rådne dyndet

Lagret af hundrede

slektled

Hvor sinnet kan krype

til hvile

Og han som vi drepte

kan oppstå.«

Vi må frem for alt ikke blive trætte, men vedblivende sætte fænomener og begivenheder ind i en samfundsmæssig ramme.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. aug. 2011 - 11:22   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev