24 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Museum oprettes i Oksbøl

Museum oprettes i Oksbøl

Fredag, 12. august, 2011, 11:02:06

Tabernes historie er ofte den mest lærerige.

af Henning Sørensen, Grenaa

I årene 1945-49 var der i Oksbøl en flygtningeby med cirka 35.000 indbyggere. Ulykkelige tyskere, der i krigens sidste måneder havde måttet flygte fra deres hjem og sat alt hvad de ejede til.

Nu bliver der oprettet et flygtningemuseum i nogle af flygtningebyens tilbageværende bygninger. Et godt initiativ til minde om et af de triste kapitler i vort lands historie.

Dette museum vil kunne tilføres endnu et perspektiv, hvis der også oprettes et militærnægtermuseum til minde om den militærnægterlejr, der i årene 1949-59 havde til huse i nogle af flygningebyens bygninger i Oksbøl.

Her brugte unge, idealistiske mænd to år af deres liv på at modarbejde forudsætningen for alle krige: Militær og militarisme. De prægede lokalområdet blandt andet ved at deltage i egnens folkelige liv – for mit vedkommende primært i afholdsbevægelsen.

Den i eftertiden mest kendte Oksbølnægter er uden tvivl forfatteren og højskolemanden Car1 Scharnberg (1930-1995).

At militærnægterne tabte ideologisk og politisk, så vort land nu deltager i angrebskrige, og ungdommen står i kø for at blive soldater, er en sørgelig kendsgerning.

Men tabernes historie er ofte den mest lærerige.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. aug. 2011 - 11:02   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev