24 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Gensvar fra PROSA/ØST til Simon Tøgern

Gensvar fra PROSA/ØST til Simon Tøgern

Onsdag, 10. august, 2011, 11:38:19

Diskussionen berører grundlæggende spørgsmål for hele den danske fagbevægelse, både i og udenfor LO.

af Niels Frølich, bestyrelsesmedlem i PROSA/ØST

Kære Simon, tillad mig dette korte svar på dit seneste indlæg i Arbejderen (9. august).

Først vil jeg undskylde formuleringen af min påstand om, at HK tilbød CSC sin overenskomst – det forholder sig naturligvis som du skriver, at CSC som medlem af Dansk Erhverv bare kunne tilslutte sig landsoverenskomsten.

Men når det er sagt, kan man stadigvæk undre sig over den holdning til konflikten, visse – og ledende – dele af HK udviste, og som PROSA oplevede som obstruerende og i mange tilfælde direkte modarbejdende.

I dit indlæg rejser du en række vedkommende og alvorlige spørgsmål omkring organiseringen af konflikten på CSC – spørgsmål, der nu er under vurdering i PROSA, både centralt og lokalt.

Og jeg er bestemt tilhænger af dialog med de direkte berørte parter, men jeg er ikke enig i, at det udelukkende er en diskussion, der skal holdes »inden døre« så at sige, for diskussionen berører grundlæggende spørgsmål for hele den danske fagbevægelse, både i og udenfor LO.

Og Arbejderen er et af de få steder, hvor en sådan diskussion kan finde sted. Det var ikke min mening at pege fingre, men at starte en sådan diskussion.

50 procent-reglen kunne det være spændende at diskutere. Dit forslag om at sætte sig sammen og kigge på it-områdets overenskomster synes jeg er en god ide, og PROSA/ØST indgår gerne i en samtale om dette og andre emner af fælles interesse med HK-it, medie & industri.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. aug. 2011 - 11:38   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev