NATO er nu så desperat at man er villig til at dræbe civile for at forhindre en lovlig tv-station i at sende.

af Bonnie Serre, Dragør

NATO’s bombardement af civilt, libysk tv lørdag den 30. juli. hvor tre tekniske medarbejdere blev dræbt, var en gentagelse af en lignende forbrydelse, som NATO udførte i Serbiens hovedstad Beo-grad under Kosovo-krigen.

Straks efter angrebene erklærede en talsmand for NATO, at man have holdt sig inden for FN-mandatet, der har til hensigt at beskytte civilbefolkningen mod militære angreb.

En så kynisk udtalelse – efter at tre arbejdere havde mistet livet – viser en hel del om situationen i Libyen.

NATO er nu så desperat, efter at Gadaffi-styret har formået at mobilisere store dele af befolkningen bag sig, at man er villig til at dræbe civile for at forhindre en lovlig tv-station i at sende.

Samtidig viser oprørerne i Benghazi sig at være en broget flok af stammekrigere, kriminelle bander, lejetropper og islamister, som hader hinanden lige så meget, som de hader Gadaffi.

Den nu myrdede kommandant Fattah Younis – én af udenrigsminister Lene Espersens »demokrater« – fik halsen skåret over, blev skudt to gang og brændt på et bål, før hans lig blev smidt på en af Benghazis lossepladser af en rivaliserende bande »demokrater«.

Det er dette Benghazi-demokrati, som den danske regering sponsorerer og har anerkendt som den eneste legitime repræsentant for det libyske folk.

Vi har nu set dem i aktion, men vi har ikke hørt udenrigsministeren give nogen som helst forklaring på disse forhold.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har oprørsstyrkerne i Libyen i de seneste måneder stået bag plyndringer, ildspåsættelser og overgreb på civile, ligesom de har plyndret hospitaler, hjem og forretninger.

Også her er udenrigsminister Lene Espersen tavs.