Det kan ikke nytte, at fagtoppen på forhånd opgiver kravet om at genindføre en fireårs dagpengeperiode. Hvad er det næste, vi skal fire på?

Muligheden for en værdig afgang fra arbejdsmarkedet er med et slag forsvundet. Med de nuværende arbejdsvilkår – ikke bare i jernindustrien – er afskaffelsen af efterlønnen ganske enkel et mareridt, som ikke vil gå over.

PN

af Bjarne Sørensen, formand for Dansk Metal Horsens

»Det er ikke hver dag, jeg kommer hjem og har lavet en aftale, som skaffer 18 milliarder!« Sådan lød den glade overskrift i Politiken weekenden efter aftalen om massakren på efterlønnen.

Det er Margrethe Vestager, som kommer med den stolte melding. Nej, det er ikke hver dag, og de 18 milliarder kroner får vi da heller ikke nogen forklaring på. Ingen journalister fandt det værd at stille spørgsmålet om, hvordan det skal gå til.

Forudsætningen for regeringens regnestykke er, at den faktiske afskaffelse af efterlønnen vil skaffe 67.000 flere i arbejde i den private sektor (og helst i eksportindustrien). Hvordan det skal gå til, melder forliget ikke noget om.

Statsministerens forklaring er i sin rørende enkelhed, at »alle ved«, at udbud skaber sin egen efterspørgsel. Altså bare bliv ved med at hælde folk ud i arbejdsløshedskøen – når de er møre nok, så skal de nok finde et job.

Det er regeringens brutale og enkle opskrift. Kombineret med nulvækst i den offentlige sektor betyder det, at hvis det borgerlige flertal får mulighed for det, så kan vi se frem til fire år mere med krise og tilbageslag.

Også Efterlønnens og Pensionens Værn, Dansk Folkeparti, var klar til et dobbelt løftebrud, da Løkke kaldte. Mens Pia Kjærsgaard svingede med en rød-hvid grænsebom ved Kruså, sagde partiet ja til det hele. Hvis aftalen bliver ført ud i livet, er der reelt ingen efterløn tilbage.

støjbergs solidaritet

Samtidig bliver pensionsalderen hævet dramatisk. En 46-årig smed kan nu se frem til at arbejde til han er 69 år.  Med de nuværende arbejdsvilkår – ikke bare i jernindustrien – er afskaffelsen af efterlønnen ganske enkel et mareridt, som ikke vil gå over.

Muligheden for en værdig afgang fra arbejdsmarkedet er med et slag forsvundet.

Til gengæld kan de nedslidte og udbrændte søge seniorpension, og skal man tro beskæftigelsesministeren, så er det en meget mere solidarisk løsning end efterløn.

Efterlønnere er jo kun for »det fine selskab«, som hun siger.

Men hun glemmer at fortælle, at forudsætningerne for det nye misfoster er, at man er berettiget til førtidspension. Så det er med hatten i hånden, hvis man skal have del i Støjbergs solidaritet.

ikke fire på kravene

Med regeringens plan er det blevet skåret ud i pap, at det mere end haster med en ny regering. Der er brug for at kickstarte dansk økonomi, sådan som det skete i starten af 90’erne.

Men det kræver samtidig et solidt fagligt aftryk, hvis en rød genopretningsplan skal bæres igennem.

Derfor er der grund til at advare, når faglige ledere som Metals forbundsformand allerede på forhånd bakker på kravene. S og SF har lovet at rulle halveringen af dagpengeperioden tilbage efter forhandling med fagbevægelsen.

Derfor kan det ikke nytte, at fagtoppen på forhånd opgiver kravet om at genindføre en fireårs dagpengeperiode. Hvad er det næste, vi skal fire på?

Sådanne udmeldinger understreger, at der også er brug for en vågen og kritisk fagbevægelse, når en ny regering har sat sig på taburetterne.