Regeringen gennemførte skattelettelser på bekostninger af blandt andet investering i uddannelser for alle. Den har lavet mange tiltag for at skabe hullet i statskassen.
af Finn Sander Jensen, formand for Socialdemokraterne i Skanderborg Kommune, Galten
Da de borgerlige tiltrådte i 2001, bevilgede de skattelettelser uden hensyn til, om det var hensigtsmæssigt for Danmarks fremtid.
Man ville flytte pengene fra offentligt til privat forbrug. Regeringen tiltrådte samtidig med, at en højkonjunktur løftede dansk økonomi op til næsten uvirkelige højder. Der var et rigtig godt grundlag for at tilpasse dansk økonomi til de strukturelle forandringer.
Den borgerlige regering fik aldrig så megen fornemmelse for økonomi, at den formåede at få højkonjunkturen omsat i nogle tiltag, som kunne fremtidssikre dansk økonomi.
Regeringen soldede overskuddet bort og forsøger nu at give finanskrisen og efterlønnen skylden for egen forfejlede politik.
Man smider ikke benzin på et bål; samme læresætning gælder også indenfor nationaløkonomi. Samtidig med højkonjunkturen bevilgede den borgerlige regering ufinansierede skattelettelser til en del af befolkningen.
Det skabte stor privat efterspørgsel, samtidig med at det offentlige blev sat på smalhals: pædagogerne forsvandt fra børnehaverne, færre timer til undervisning i Folkeskolen, flere bleer frem for pleje til de ældre, og den offentlige bygningsmasses forfald tog til.
har man penge…
Har man penge, kan man få skattelettelser, og har man ingen, må man betale skat. Noget af det øgede privatforbrug, som skattelettelserne skabte, medførte flere skattelettelser.
Betaler man topskat, kan man få andre skatteborgere til at betale 60 procent af sin pensionsindbetaling. Det var der mange som benyttede sig af, da det gik allerbedst. Det koster for de offentlige kasser.
En regering har det overordnede ansvar for den økonomiske politik og for, at landet er parat til demografiske og strukturelle forandringer. Hvis den borgerlige regering havde udvist ansvarlighed og påpasselighed, så havde vi været parate til, at der blev færre på arbejdsmarkedet.
Det så regeringen stort på og gennemførte skattelettelser på bekostninger af blandt andet investering i uddannelser for alle. Regeringen har lavet mange tiltag for at skabe hullet i statskassen.
Vi skal arbejde mere, være mere effektive og øge uddannelsesniveauer for alle. Det vil øge reel velstand og mulighed for genindførelsen af velfærdssamfundet.
Det ville lukke hullerne i statskassen på en effektiv måde. En regering skal gennemføre reformer og ikke forfølge udsatte grupper, som for eksempel kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse og sygemeldte.
Det er desværre denne småborgerlige ideologi, som er styrende for den nuværende regering. Der bliver ikke skabt én arbejdsplads mere, hvis man afskaffer efterlønnen.
hvem skal nu betale
Det er ikke så økonomisk eftertragtet at gå på efterløn, at man vælger det frivilligt. Der er en årsag til, at det er dem, som har været længst tid på arbejdsmarkedet, som må vælge at gå på efterløn.
Der er en grund til, at der er flere 3F’ere end DJØF’ere på efterløn. Men blandt andet 3F’erne skal betale for regeringens bundforkerte, økonomiske politik.
Efterlønnen er ikke årsag til regeringens store underskud på statsbudgettet. Men de borgerlige vil have efterlønnerne til at betale for regeringens forfejlede økono-miske politik igennem ti år.
For en ny regering drejer det sig ikke om at øge skattetrykket, men skabe et større skattegrundlag.
Det gør man, ved at vi investerer i børns uddannelse, bedre sygdomsbekæmpelse og får renoveret den offentlige bygningsmasse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
