Politikerne betaler gerne for at sidde med ved borde, hvor vi ikke har nogen indflydelse, så de har besluttet, at Danmark også skal være med i europagten. Det kommer i høj grad til at gå ud over vort velfærdssamfund
af Elin Søborg og Lars Pless, Hvidovre-Komiteen mod EU
Euroen har i nogle år efterhånden været i krise – alvorlig krise. Det startede med Grækenland, hvis økonomi brød sammen, så de andre eurolande måtte træde til med omfattende lån, der blev fulgt af hårde krav om offentlige nedskæringer, som især går ud over sociale ydelser, offentlige lønninger og beskæftigelse.
Så kom Irland, der også måtte have økonomisk hjælp og betale med voldsomme nedskæringer. Nu venter Portugal på en hjælpepakke fra eurolandene, og frygten breder sig for, at flere eurolande skal bukke under. Derfor har man for de 17 eurolande i EU lavet en »pagt« med en række økonomiske stramninger, der skal forebygge flere krak.
Men hvad betyder det for os her i Danmark?
Vi er jo et af de otte EU-lande, der ikke er medlemmer af euroen, ikke? Jo, det er vi. For vi har ved to folkeafstemninger sagt nej til at være det.
Ikke desto mindre har regeringen besluttet – i modsætning til for eksempel Sverige – at knytte den danske krone helt tæt til Euroen, så vi bliver i nogen grad påvirket af dens kriser, som vi og de andre lande udenfor euroen ellers ikke har nogen indflydelse på.
Glade betalere
Men vore politikere betaler jo glad og gerne for at sidde med ved borde, hvor vi ikke har nogen indflydelse, så de har besluttet, at Danmark også skal være med i den europagt, der skal binde eurolandene sammen i en tæt, økonomisk kontrol. Det kommer i høj grad til at gå ud over vort velfærdssamfund og vor mulighed for selv at bestemme, hvor vi og vor velfærd skal bevæge os hen. For europagten kræver:
* Sikring af at lønoverenskomster i den offentlige sektor understøtter bestræbelserne vedrørende konkurrenceevnen i den private sektor (læs: lavere løn til de offentligt ansatte).
* En omkostningsudvikling i overensstemmelse med produktiviteten (læs: det er lønmodtagerne, der skal betale for krisen).
* Yderligere åbning af beskyttede sektorer (læs: mere privatisering).
* Tilpasning af den faktiske pensionsalder til den forventede levetid (læs: senere tilbagetrækning for almindelige mennesker).
* Begrænsninger af førtidspensionsordninger (læs: afskaffelse af efterlønnen).
Pagten understøtter i meget høj grad den nuværende regerings idéer om, at vi skal spare os ud af krisen ved at ofre væsentlige dele af velfærden. Der mangler totalt idéen om at lade en øget vækst og dermed beskæftigelse gøre en ende på krisen.
På denne måde kommer befolkningen til at betale med sin velstand og velfærd for den krise, bank- og ejendomsspekulationerne har påført os.
Angriber demokratiet
Da Danmark ikke er medlem af euroen, er vi ikke på nogen måde forpligtet til at tilslutte os eurolandenes alt for dyre pagt og en pagt, der har så vidtgående konsekvenser for vor sociale og økonomiske suverænitet, at den faktisk ikke kan gennemføres, uden at danskerne har godkendt det ved en folkeafstemning.
Det er et eklatant angreb på demokratiet, at regeringen allerede i marts har tilsluttet sig pagten uden at spørge befolkningen. Folkebevægelsen mod EU kræver, at befolkningen bliver spurgt i et så afgørende spørgsmål, hvor så meget suverænitet afgives.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
