01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dødens købmænd

Dødens købmænd

Lørdag, 16. april, 2011, 10:32:37

 

af Helle Due, Nørrebro 

For nylig kom det frem i medierne, at hospitalslægerne har en kodeks, som skal afgøre, om en patient med hjertestop skal forsøges genoplivet eller ej.

I det fremførte eksempel, var der, så vidt jeg husker, blandt andet en passus, der omtalte, at patienten var plejekrævende og bruger af rollator.

Der kan være tungtvejende eksempler på, at det kan være en barmhjertighedsgerning at lade patienter dø ved et hjertestop, og et bredt sammensat panel af læger er formodentlig bedst til at træffe en sådan afgørelse.

Men – når det nævnes i kriterierne, at brug af rollator tæller med, tyder det på, at man er ude i økonomisk tænkning og dermed afhængig af den siddende regerings ideologi.

Det skræmmer i hvert fald mig, og leder tankerne hen på nazisternes koncentrationslejre, hvor man dræbte, eller eksperimenterede på fanger, der ikke kunne gøre gavn.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. apr. 2011 - 10:32   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev