01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Afskyelig dobbeltstandard over hele linjen

Afskyelig dobbeltstandard over hele linjen

Torsdag, 14. april, 2011, 10:44:26

 

af Søren Andreas Juul-Nielsen, Aarhus

I hvor mange årtier vil det internationale samfund tolerere Israels kyniske, grusomme og konsekvente, forbrydelser mod det folk, de ulovligt har besat – palæstinenserne?

Ingen – ingen af FN’s resolutioner angående krav om rømning af besatte områder har Israel efterlevet! I stedet har denne forbryderiske stat konsekvent ved enhver lejlighed foretaget folkeretlige overgreb på den indespærrede befolkning.

Israels militære myrderier på børn og unge og alle andre i Gaza eller deres nødhjælpere bør standses med ligeså stor handlekraft, som man nu ser mod Gadaffi.

Hvor længe skal en sådan dobbeltstandard med Israels uantastede ret til massedrab fortsætte? Er Israel det eneste land i Mellemøsten, der bare kan fremture med at myrde legende børn?

Svar udbedes – og forudsætter, at nogle journalister tør stille dette forkætrede spørgsmål, eller at man overhovedet kan få lov at skrive et læserindlæg om det.

P.S. Det fremgik den 22. marts af en reportage på Al Jazeera, at israelsk militær samme dag dræbte flere børn i Gaza – som sædvanlig fremturer de med deres forbrydelser, når opmærksomheden er afledt. Afskyeligt, modbydeligt. En dag vil verden stille også jer til ansvar!

I håb om, at revolutionen for frihed og demokrati i den arabiske verden forsat vil sejre, sammen med et ufravigeligt krav om et frit og demokratisk Palæstina!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. apr. 2011 - 10:44   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev